Søgeresultater for 'svamp'

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Søg Søgeresultater for 'svamp'

Viser 15 resultater - 46 til 60 (af 284 totalt)
  • Forfatter
    Søgeresultater
  • #14415
    linda madsen
    Medlem

    Vi er flyttet i lejebolig sept.2013, fra start har vi overfor udlejer pointeret, at de revner i fundamentet skulle udbedres da de ellers ville kunne give fugt og svamp. Dette blevet slået hen og betød intet. vores husleje blev sat på grundlag af, at udlejer skulle sørge for terrasse og hegn rundt. Dette er endnu ikke sket 1 år efter, fliserne er lagt,men så dårligt at de skal laves om.
    Vi har i uge 42 2014 opdaget svamp i soveværelset bag en løs sengegavl, der har været affugtermand og måle fugten/svampen for 1 måned siden, samt taget prøver, disse er der stadig intet svar på,. vi er alle påvirkede af indeklimaet hovedpine, svimmelhed, sviende øjne mv.
    vi sover i vores spisestue og kælderen kan ikke bruges.hvad kan og skal vi gøre ??? denne måned (nov.) fik vi nok og indbetalte halv husleje da vi kun kan bruge halvdelen af huset.
    hvordan skal vi forholde os med det hele???

    #14350
    Elin Dan
    Medlem

    God dag, Jeg har et spørgsmål angående skimmelsvamp og vedligeholde.

    Jeg er lejer og min udlejer er bekymret over at det måske er skimmelsvamp i badeværelset. Hun vil også kikke på bordpladen i køkkenet samt trægulvene. Jeg vil gerne få at vide mine rettigheder. Hvis der er skimmelsvamp i badeværelset og hvis det er noget galt med bordet og trægulvet, skal jeg betale?

    #14253
    Mads Clausen
    Medlem

    Hej,
    Vi har for 1 måned siden fået ødelagt en masse indbo i vores kælder pga. fugt og måske skimmelsvamp. Sagen er at vi pr. 01.05 flyttede ind i et nyt byggeri, og fik at vide at udlejeren at alt var som det skulle være, og at kælderen næsten kunne bruges til beboelse. Det viser sig så at bygningen ikke er ordentligt bygget med udluftning og i kæderen var der slet ikke nok udluftning er nutidens reglementer.(Har vi fra en byggesagkyndig) Da vi kom i kælderen for en måned siden efter ferien, var alt vores indbo i kælderen fyldt med mugt(Skimmel). Vi reagerede promte og skrev til udlejer. 14 dage efter sætter de udluftning osv. i kælderen. Vi har mistet for ca. kr. 65.000 og vores overbo for omkring 15.000. Vi har endvidere snakket med et renseri og de siger der ikke er andet at gøre end at smide det ødelagte ud. Vi har haft LLO på sagen og sagsbehandleren kendte udlejer fra gamle dage men kunne ikke se noget problem i, at han kørte sagen. Først siger han vi har en god sag og vi har opgjort det hele og han vil fremlægge sagen ud fra vores tab samt at kommunen skal ud og undersøge om der er angreb. Her 14 dage efter er sagsbehandleren helt vendt på en tallerken og mener at vi skal tage til takke med en samlet(boede os og overboen) erstatning på kr. 30000. Vi har mistet for i alt ca. 80.000 i nyværdi. Vi ved godt at vi ikke skal have 100 %, men her er vi omkring de 40 % af nyværdi. Vi er dog mistænksomme over at sagsbehandlere fra LLO pludselig vender 180 grader. Han nævner flere gang at udlejer er en flink fyr og at han har givet hans søn studenterhue på osv. Han siger endvidere at han har snakket med en yderst kundig underviser fra et kursus han har været på, men vi synes det er mystisk. Jeg kan jo læse på kommunens hjemmeside at ved mistanke om fugt/skimmel skal de kontaktes + vi har rådført os med en masse kyndige inden for skimmel samt en advokat i familien. I er meget velkomne til at ringe til mig med spørgsmål.
    mobil: 26792047. Jeg håber meget i kan hjælpe for vi er lidt i vilrede om vi skal acceptere de kr. 30.000 og så lukke sagen, eller om vi skal gøre mere ud at det og så køre en sag og få kommunen ud.
    Vi har en lille datter på 8 måneder som lider af allergi, og ser der derfor groft uagtsomt at udlejer afviser at få ejendommen undersøgt for skimmel, hvilket kommunen skriver han skal.

    Mvh. Camille og Mads

    #14196

    ved indflytning i en lejebolig, hvor der allerede er forudbetalt depositum på tre måneders husleje samt for den anden halvdel af august måned, får min far på 80 år overdraget nøgler etc af viceværten, som gennemgår lejligheden med min far og mig (søn).

    Viceværten påpeger, at han har været nødt til at bore et hul i loftet i soveværelset, hvor der hænger en spand i en krog i loftet og opsamler vand fra nedsivet vand fra overboen. Derudover er der et hul i loftet på badeværelset, hvor der også drypper vand ned. På gulvet kan man tydeligt se kalkaflejringer, som tyder på, at skaden har varet længe. Der er blevet gjort rent i lejligheden, men man har ikke kunnet fjerne misfarvningerne på fliserne. I stuen, hvor køkkenet går ud i et rum kan man se, at vandet er siver ned langs væggen, når man åbner køkkenskabene. Her er skjolder og det bulder ud i træværket, som flere steder har “givet sig” og er vredet skævt, samt at laminatet har løsnet sig flere steder.

    Bygningen er fra 1998 og lofterne er af beton, og viceværten bedyrer, at man ikke kan reparere eller udbedre denne vandskade på anden måde, end den han selv har stået for ved at bore et enkelt hul i loftet i soveværelset … Og på spørgsmålet om, hvor længe spanden skal hænge i soveværelset, trækker han lidt på skuldrene og siger tja 1 uge, 1 måned måske 3 måneder …

    Jeg tænker på, om der mon ikke er mere vand, der ligger og “gemmer sig” i betonens luftlommer i loftet, og som vil sive ned eller fosse ud, hvis man begynder at bore huller i loftet ved opsætning af loftslamper eller lignende?

    Kan det virkelig være rigtigt at man kan udleje en bolig som er vandskadet og som ikke er ordentligt udredt eller hvor skaderne endnu ikke er udbedret helt. Der jo også mulighed for at der ligger fugt og vand som kan udvikle skimmelsvamp, hvis ikke skaderne afhjælpes på en mere professionel måde?

    Jeg har anbefalet min far ikke at flytte ind i lejligheden endnu før vi har fået undersøgt skaderne af en fagmand, som vil tage stilling om vi skal klage.

    Men hvordan skal vi gribe det an?

    PS: min far skal nu bo hos en god ven og hele hans flyttelæs skal opmagasineres indtil videre, for han kan altså ikke bo og sove med en spand over hovedet. Der er desuden andre mangler ved lejligheden, som han måske godt kunne leve med, men ikke dette, synes vi.

    #14188
    Nanna
    Medlem

    Sidste år i oktober flyttede vi i hus som vi lejer af en privat person.

    Kort tid efter går huset på tvangsauktion hvilket vi selvfølgelig bliver overraskede over. Det viser sig så at det allerede da vi flyttede ind var sat på tvang og at udlejer havde snydt os.

    Til vores held havde vi tegnet en gyldig lejekontrakt, der gjorde at vi havde et års opsigelse når det blev overtaget af en ny ejer.

    På en eller anden måde blev denne tvangauktion forhindret og vi kunne blive boende.

    Vi finder så ud af at der er vandskade og kontakter udlejer sidste vinter, dette er en umulighed i sig selv men da det lykkes, får vi bare beskeden at han ikke har nogle forsikringer på huset andet end en brandforsikring og at han ikke kan gøre noget ved det andet end at få en ha ender til at se på det.

    Vi bliver selvfølgelig mere og mere mistænkelige over vores boligsituation og da der efter flere måneder uden der kommer nogen og ser på denne skade, kontakter ham igen.

    han fortæller så at der nok skal komme en dagen efter og se på det, hvilket der så også gør, i mellemtiden er gulvet jo begyndt at rejse sig, vi får at vide at det er fordi der har været fugtigt grundet en stor madras der lå på gulvet inden vi flyttede ind, hvilket vi jo ikke ved men det gør håndværkeren tydeligvis, hvordan kan man jo kun gætte sig frem til men jeg tror måske det er en nær ven til udlejer.

    Gulvet får nogle søm og kommer på plads igen og vi prøver at undgå at opholde os i rummet af frygt for at der er svamp eller noget derinde.

    Nu er der så begyndt at kommer fogeder og rendende hele tiden igen og Nordea Inkasso har da også været forbi et par gange og ønsket at komme ind da de ikke ved hvor udlejer bor i landet, hvilket vi heller ikke ved, da han stadig har adresse her og aldrig henter sine regninger og andet post.

    Vi er godt trætte af at bo her og har fået tilbudt at leje et andet hus hernede nu til den første med forkøbret, hvilket vi rigtig gerne vil, mit problem er bare at vi har 3 måneders opsigelse, har hørt man kan ophæve lejemålet som lejer, i så fald kan man så gøre det i vores tilfælde? vil bare væk herfra nu, inden vi bliver syge af at bo her.

    Håber nogen kan hjælpe mig…

    #14146
    Jakob Lindberg
    Moderator

    Jeg kan ikke besvare dit spørgsmål. Jeg kender ikke huset og er ikke teknisk ekspert på varmegenindvinding. Men din beskrivelse af støv og indklima tyder på, at der er et alvorligt sundhedsproblem. Du kan klage til byrådet i din kommune. Skriv til kommunaldirektøren. Beskriv problemet og henvis til den vejledning, som står nedenfor. Den gælder også andre former for sundhedsproblemer end skimmelsvamp.

    VEJ nr 47 af 27/06/2008. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum.

    Hvis du selv vil læse vejledningen kan du klikke

    her

    #14074
    Jakob Lindberg
    Moderator

    Du skal have professionel rådgivning fra en lejeretskyndig advokat. Lad ham råde dig med hensyn til om du skal betale husleje og TV. Jeg vil mene, at du har krav på forholdsmæssig nedsættelse af lejen for hele den periode du har boet i lejligheden efter reglerne i lejelovens § 11.

    Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

    #14073

    Jeg boede i perioden april 2013 – marts 2014 i en ejendom som af flere omgange viste sig at have fugt. (Privat udlejer). Vi opdagede første gang at det dryppede fra vores loft i vores soveværelse som lå delvist under jorden. Her flyttede vi vores ting og flyttede hjem til mine forældre. Dette mente foreningen var selvforskyldt da vi har haft et TYNDT gardin i klemme i vinduet. Vinduet var fuldstændig lukket. De mener at regn på vinduet har forsaget at hele loftet dryppede. Vi flytter så tilbage men kan godt lugte fugten. En nat bliver min kæreste så haste indlagt med skimmel svamp allergi. Da vi kommer hjem døgnet efter opdager vi at vores soveværelse står i vand til anklerne. Og vi finder skimmelsvamp på væggen bag sengen. Dette melder vi ind men der går en uges tid før nogen ser på det. Foreningen fraskriver sig ansvar og siger det er kloak. Vi får af vide af totalservicemanden at er rør bag væggen har været utæt. De ringer så 20min efter vi har sendt vores opsigelse og vil genhuse os. Det takker vi nej til da vi på dette tidspunkt havde fundet et nyt
    Sted. De kræver nu husleje i opsigelsesperioden på trods af at de selv tilbød genhusning. Ydermere skal vi betale 2000 for fjernsyn i perioden vi ikke har boet der, dette er gået til inkasso da udlejer ikke har fjernet navn fra postkassen (som vi ikke har nøgle til
    Længer) og vi derfor ikke har fået regningerne.

    Hvad er vores rettigheder? Skal vi betale husleje samt tv? Kan vi kræve husleje tilbagebetalt? Vi har senere været ovre
    Og kigge og kan se at væggene er revet ned…..

    #13951

    Som svar til: skimmelsvamp

    Jakob Lindberg
    Moderator

    Udlejer må ikke trække tiden ud, men der er ingen præcise tidsfrister i lejeloven, og der er ingen straf til udlejeren hvis han alligevel gør det.

    I princippet kan du flytte ind på et hotel i morgen for udlejers regning, hvis han nægter at genhuse dig. Desværre må du selv lægge ud og derefter anlægge sag mod udlejeren for at få pengene hjem.

    Hvis du har haft gener af at bo i huset, eller hvis brugen af huset har været begrænset på grund af sundhedssskade, kan du kræve forholdsmæssigt nedslag i lejen. i kan også kræve erstatnng for flytteudgifter, ødelagte møbler og lignende. Sådanne krav kan du medtage i sagsanlægget.

    Få bistand i en lejereforening til at finde en lejeretskyndig advokat.

    Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

    #13945

    Som svar til: Nabo har et kæmpe træ

    Jakob Lindberg
    Moderator

    Din eneste mulighed er at påvirke boligselskabet til at få fældet træet. Du skal gøre dig selv så besværlig som mulig. Een af måderne er at starte en skimmelsvampsag ved at klage til kommunen. Skriv til kommunaldirektøren og henvis til Vejledning 47. (VEJ nr 47 af 27/06/2008. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum).

    Den allersidste løsning er at håbe på, at en frelsende engel vil komme forbi træet og smøre lidt Round-Up på bladene. Så går træet ud af sig selv. Men jeg vil ikke anbefale dig at gør det selv, da det kan føre til en opsigelsessag.

    Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

     

    #13950
    Inge 5589
    Medlem

    Hjælp, jeg har fået taget 4 prøver i mit bolig, alle 4 viser skimmel, 3 forskellige levende spore, som er meget sundhedsfarlig, i reporten står der at alle mine gulve skal tages op, så jeg må ikke bo der, jeg er lungesyg og er derfor meget påvirket, mit spørgsmål er, må udlejningsfirmaet påstå at det er mit forsikringsselskab som skal genhuse mig, rense møbler m.m.? hvor længe må de “trække” den før de melder ud?. mvh. Inge

    #13944

    Jeg er nyindflyttet i et almennyttigt boligbyggerri & bor til leje i et rækkehus på 130 kvm. Jeg har en privat have som er ca 42kvm(6x7m).Mit problem er naboens træ,som er en 40 år gammelt hængebirk.Træet er godt 10 m højt og kronen fylder ca 5-6m(omkring 16-20 kvm ialt)ud fra huset til havens afslutning.Dvs jeg har en massiv trækone som hegn ind mod min nabo.Træet er placeret godt 1m. fra mit hegn & grenene rager ca.1 m ind i min have.Fra kl 10 til kl 15 er der stort set ikke noget sol i min have,& herefter skygger huset resten af dagen.Samtidig er min havefliser med meget stor bølgegang da træets rødder har rykket fliserne.Hele haven er mos & svampe belagt og det er svært at få noget til at gro pga den manglende sol. Endvidere sviner træet enormt meget & jeg skal dagligt feje en spand op,uden dog at få det hele med.Jeg tager skidt med ind i mit hus hele tiden & skal derfor også gøre rent der.Jeg har så oven i købet lige fundet ud af at jeg har birkepollenallergi,som ellers ikke har været er problem,før jeg blev nabo til et stort birketræ.Jeg er derfor nu begrænset i at kunne åbne vinduer & døre.Det er i boligselskabet alment kendt at der er problem med skimmelsvamp & nu har jeg så også fået svamp i det mest skyggefulde hjørne af min stue hvor der aldrig kommer noget sol pga træet.Jeg er førtidspensionist da jeg har brækket nakken & til tider er noget begrænset.Det er derfor jeg har valgt at flytte til en bolig med have så jeg har mulighed for at komme ud alligevel.Min nabo har haft to store træer stående,men har nu fjernet det som tog hans sol. Han syntes ikke det er et problem at jeg ingen sol får & skal gøre rent efter hans træ,så han vil ikke fælde det.Den tidligere lejer er fraflyttet pga af træet, som hun ligeledes bad om at få fjernet.Jeg har nu ansøgt ejendomskontoret om at fjerne træet,men har fået afslag da man tidligere har vurderet(den tidligere lejer)at træet skulle blive & at man ikke har nogle regler for høje træer i private haver i bebyggelsen.Da jeg er enlig førtidspensionist med to børn & ingen boligsikring eller formue,har jeg ikke råd til at flytte igen.Samtidig har jeg 2års karenstid,før jeg kan flytte.Min drøm om at kunne være i min have er nu blevet et mareridt både fysisk & psykisk,da jeg simpelthen ikke har kræfter til at gøre rent efter træet dagligt & da haven altid ligger i skygge,mens alle de andre haver er badet i sol.Min nyopdaget pollenallergi,gør ligeledes livet mere trægt & jeg er bekymret for at skimmelsvampen skal gøre os syge.Kan det virkelig være rigtigt at jeg ikke kan gøre noget & skal tvinges til at flytte,med store omkostninger til følge efter to år?Jeg var faktisk berettiget til en handicapegnet bolig via kommunen, men takkede nej da jeg meget gerne ville have en have & mulighed for at komme ud dagligt.Da boligselskabet havde skrevet et forkert nummer til den tidligere lejer havde jeg inden for svarfristen kun mulighed for at se boligen udefra & så ikke træet på bagsiden. Hvad kan jeg gøre??? Mvh

    #13912
    Merete Ruby
    Medlem

    Kan det være rigtig at bor man med baghave ud til vej ” vejen er eneste adgang for biler der kommer. I afdelingen” ikke kan få hjælp til ny hæk og til den er vokset til hegn på bagsiden af denne? Tænker her sikkerhed for trafik og indbrud i haver , hvilket er sket. Undre mig over at selskabet kan nægte og sige man selv skal betale når man lejer ikke ejer??? Hækkene har svamp og er gået ud..

    #13790

    Som svar til: Ligeglad udlejer!

    Jakob Lindberg
    Moderator

    I skal for det første anmelde mugproblemet (skimmelsvamp) til kommunen.Kommunen kan give en udlejer påbud om at afhjælpe skimmelsvamp. Det er byrådet, der har dette som et ansvarsområde. Skriv til kommunaldirektøren og henvis til følgende vejledning:

    “VEJLEDNING nr 47 af 27/06/2008. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum”

    Du kan selv læse vejledningen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121028

    I kan også klage til Huslejenævnet (et uafhængigt nævn, der som regel har til huse på Rådhuset). Huslejenævnet kan give “vedligeholdelsespåbud”, f.eks. udskiftning af vasken.

    Huslejenævnet kan også sætte jeres leje ned, hvis den er for høj i forhold til reglerne om omkostningsbestemt husleje. En sådan sag har ikke noget at gøre med skimmelsvampproblemerne.

    Med hensyn til en eventuel fraflytning, så kan I muligvis ophæve lejemålet, den dag I finder noget nyt. At ophæve lejemålet betyder, at man kun skal betale huslej frem til den dag, hvor man flytter. Jeg vil mene, at I har ret til at ophæve lejemålet fordi udlejer har handlet “svigagtigt”  ved at give forkerte oplysninger om varmeforbruget. Se lejelovens § 12. Se:

    https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132875#KIII

    I kan desuden kræve forholdsmæssigt afslag i lejen for den tid I har boet i lejemålet

    Kontakt en lejeretskyndig advokat.

    Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

    #13776
    Jakob Lindberg
    Moderator

    Tak for de rosende ord. En sådan brevkasse burde vores konkurrenter i LLO også have.

    Ja, du kan søge om forholdsmæssigt nedslag i lejen for den tid, der er gået. Du kan eventuelt få erstatning for flytteudgifter og andre dokumenterede udgifter, der har noget med skimmelsvampen at gøre. Endelig er det teoretisk muligt, at få erstatning for sygdom (tort)

    Du kan i øvrigt få lejen nedsat efter de almindelige regler, (måske kun med fremtidig virkning).

    Få rådgivning hos en lejeretskyndig advokat.

    Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 15 resultater - 46 til 60 (af 284 totalt)