Artikler

Beboerdemokratiet er blevet suspenderet under coronakrisen

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Jakob Lindberg

Boligministeren har fastsat midlertidige regler for beboerdemokratiet under coronaen

Et repræsentantskabsmøde eller en ordinær generalforsamling

– kan udskydes så længe sundheds- og ældreministeren har udstedt forbud mod større forsamlinger. Når forbuddet er blevet ophævet skal de pågældende møder indkaldes uden “unødigt ophold”

Medlemmer af bestyrelsen kan fortsætte deres hverv indtil mødet bliver afholdt.

 

Afdelingsmøder

Bestyrelsen for boligorganisationen kan beslutte at udskyde eller helt aflyse afdelingsmøder så længe der er forbud mod større forsamlinger. Medlemmer, som er på valg kan fortsætte indtil ordinært indtil næste afdelingsmøde er afholdt.

 

Budgetlægning

Boligorganisationen kan fastsætte et driftsbudget for det kommende budgetår uden at det godkendes på et afdelingsmøde, sålænge forsamlingsforbuddet er i kraft.

Normalt er der ikke mulighed for at sætte et budgetforslag til urafstemning blandt en afdelings lejere. Men som følge af forsamlingsforbuddet kan en boligorganisation nu beslutte, at budgetforslaget skal sættes til urafstemning blandt beboerne.

 

Aflæggelse af regnskab

Bekendtgørelsen er desværre meget forvirrende med hensyn til dette punkt.

I § 3, stk. 2, står: “Det godkendte årsregnskab skal sammen med bestyrelsens årsberetning, revisors beretning og udskrift af revisionsprotokol uden unødigt ophold indsendes til kommunalbestyrelsen til gennemgang efter afholdelse på et ordinært repræsentantskabsmøde eller generalforsamling”. Hvis forsamlingsforbuddet varer til f.eks. 1. august, skal regnskabet for 2019  mm. først indsendes efter 1. august.

I § 5, stk. 1 står: “Boligorganisationen indsender regnskaber m.v. i overensstemmelse med de frister, der fremgår af § 74”..i driftsbekendtgørelsen. I denne bekendtgørelse står, at .. “Regnskabet for den almene boligorganisation og samtlige afdelingsregnskaber bilagt bestyrelsens årsberetning og udskrift af revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til den tilsynsførende kommunalbestyrelse, jf. kapitel 21…” Dette betyder at regnskaber der er afsluttet pr. 31. december 2019 senest skal være indsendt den 30. juni.

Begge dele kan ikke være rigtigt.

Tilsvarende regler gælder for selvejende institutioner, som ejer ungdomsboliger.

 

Klageadgang

I følge bekendtrørelsen kan man ikke klage over beslutninger og afgørelser, der er truffet efter disse bestemmelser, men det har kun ringe betydning, da hele bekendtgørelsen – bortset fra § 3 – ophæves den 1. juli 2020.

 

Kilde:

Bekendtgørelse om fravigelse af regler på boligområdet som følge af coronavirussygdon 2019 (COVID-19). Nr. 361 af 4/4 2020. Transport og Boligministeriet.

Bekendtgørelsen kan læses her:

Åbent brev: Nu kammer det over for boligministeren

Konflikten om paralellsamfundspakken med indgrebet mod de såkaldte “ghettoer” spidser til. Boligministeren forsøger nu at påvirke domstolene ved at hænge de protesterende beboere ud som islamister

Af Jakob Lindberg

Kære Kaare Dybvad

Du har den været på besøg i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør, hvor selskabet Boliggården har opsagt et stort antal beboere i et forsøg på at undgå at komme på den skadelige ghettoliste. Flere af beboerne har nu protesteret mod opsigelserne, hvilket bevirker, at sagerne skal gennem retssystemet før de pågældende kan sættes ud.

I følge Helsingør Dagblad den 11/6 udspandt der sig følgende samtale mellem dig og boligselskabets direktør:

– Kaare Dybvad ville gerne vide, om det er korrekt, at der blandt nogle af beboerne er en tilknytning til det islamiske politiske parti Hizb ut-Tahrir.

– Det har vi en klar formodning om, lød det fra Boliggårdens direktør.

Kaare Dybvad fortsatte:

– Hvis der er en tilknytning til Hizb ut-Tahrir, så er det et tegn på, at nogle af beboerne befinder sig i et parallelsamfund. De anerkender ikke vores folkestyre, de mener at kvinder er mindre værd end mænd, og alt er underlagt religiøse dogmer. Det er nogle værdier, der slet ikke er danske, og det er der grund til at være opmærksom på.

 

Beboerne svines til

En sådan nederdrægtighed havde jeg ikke ventet fra din side. Uden skygge af bevis sviner du de protesterende beboere til. Du tillægger dem nogle antidemokratiske holdninger ved at slå dem i hartkorn med den islamistiske bevægelse, Hizb ut-Tahrir.

Jeg kan ikke frigøre mig fra den mistanke, at dit motiv er at påvirke dommerne i de kommende retssager om opsigelserne. Hvis det er rigtigt, så er du ude på meget dybt vand. En boligminister må selvfølgelig ikke forsøge at lægge pres på domstolene. Du begår i så fald et lovbrud, der er langt mere alvorligt end det, Inger Støjberg er blevet beskyldt for.

Jeg håber jeg tar fejl

Varmeregnskaberne bliver forsinkede på grund af coronaen

Folketinget har vedtaget en lov om udsættelse af flere frister på lejeområdet – blandt andet fristen for aflæggelse af varmeregnskab, der er udsat til 4. oktober.

Af Jakob Lindberg

 

 

 

 

 

Vi har modtaget dette spørgsmål fra et af vore medlemmer

I disse coronatider er administrator, i den ejendom, jeg er lejer i, forsinket med fremlæggelse af varmeregnskabet, hvilket naturligvis er forventet.

Da jeg trods flere henvendelser til administrator, stadig intet havde hørt vedrørende forsinkelsen af varmeregnskabet, bad jeg blot om at få forelagt de tal, der var blevet aflæst.

Dette er heller ikke modtaget af administrator, der derimod oplyste, at de havde modtaget en frist for varmeregnskabet til oktober 2020, men administrator kunne ikke oplyse, hvoraf fristen fremgik, blot at det stod i en bekendtgørelse – uden nærmere præcisering – da medarbejderen ikke var i besiddelse af tallene.

Kunne brevkassen præcisere, hvilken bekendtgørelse der kan være tale om, samt hvad bekendtgørelsen indeholder ?

 En anonym

 

Svar

Desværre er den god nok. Bekendtgørelsen er udsendt den 6. april 2020 af boligministeriet og hensigten er at tage højde for følgerne af coronaen.

To af punkterne i bekendtgørelsen omhandler fristen for aflæggelse af varme og vandregnskaber i det private og almene lejebyggeri. I begge tilfælde har man vedtaget, at forlænge fristen, således at de regnskaber, der skulle være kommet frem til lejerne i perioden i mellem den 4. april og den 3. oktober først skal være kommet frem den 4. oktober.

 

Fire måneder

I dit tilfælde drejer det sig om varmeregnskabet for kalenderåret 2019. I følge loven skal dette regnskab udsendes til lejerne senest den 30. april 2020.  Det er denne frist, der nu er rykket til den 4. oktober, fordi der er en frist på 4 måneder.

Bemærk, at der i fjernvarme- eller naturgasfyrede ejendomme i nogle tilfælde gælder en senere frist, nemlig 3 måneder fra det tidspunkt, hvor udlejer får tilsendt opgørelsen fra værket. I dette tilfælde bliver udlejers frist 15. maj.

Men i begge tilfælde er fristen nu udsat til 4. oktober 2020.

 

Virkning af fristen

Når man betaler a-conto bidrag til varme eller vand, er der tale om en forudbetaling, som een gang om året skal udlignes. Lejeren får tilbagebetalt, det beløb, hen har betalt for meget eller  efterbetale, hvis der er betalt for lidt. Derfor er det vigtigt, at udlejer overholder fristen. Havde man ikke den frist i loven ville en udlejer kunne trække regnskabet i langdrag.

Hvis en udlejer ikke overholder fristen, kan hen ikke kræve efterbetaling.

Desværre kan lejerne ikke gøre noget for at få varmeregnskaberne fremlagt tidligere end 4. oktober, og en udlejer har heller ikke pligt til at oplyse lejerne om resultatet af aflæsningen.

I de efterfølgende artikler gennemgår jeg de andre midlertidige regler i bekendtgørelsen.

 

Kilde:  Bekendtgørelse om fravigelse af regler på boligområdet som følge af coronavirussygdon 2019 (COVID-19). Nr. 361 af 4/4 2020. Transport og Boligministeriet. 

Bekendtgørelsen kan læses her:

 

 

Huslejenævnene skal gøres mere effektive og lejerne skal styrkes

Af Jakob Lindberg

Forligspartierne er blevet enige om en lang række initiativer, der skal sikre, at lejerne står stærkere end i dag i tilfælde af uenigheder mellem lejere og udlejere.

Huslejenævnets behandling effektiviseres:

A: Der etableres et huslejeregister for at øge gennemsigtigheden i lejeniveauerne. Forligspartierne blev enige om, at undersøge mulighederne for at etablere et system, hvor samtlige huslejenævnsafgørelser offentliggøres.

B: Ved huslejenævnenes vurderinger af sammenligningslejemål skal der lægges vægt på sammenligningslejemål, som allerede er prøvet ved huslejenævnene. Hensigten er at sikre, at lejen i højere grad fastsættes på et korrekt niveau. Samtidig skal huslejenævnene besigtige lejemålene før forbedringer efter § 5-2 gennemføres. Udlejeren skal betale et særligt gebyr for disse besigtigelser.

C: Det skal sikres, at lejere ikke først betaler for arbejderne gennem vedlige- holdelsesbetalingerne, der er indeholdt i lejen, og derefter igen ved en for- bedringsforhøjelse, som udlejeren varsler. Derfor indføres et krav om, at det er de samme oplysninger, som benyttes ved behandlingen af sager ved huslejenævnene og Grundejernes Investeringsfond.

D: Det skal sikres, at lejerne bliver bekendt med afgørelser afsagt om lejefor- hold i ejendommen og derved får øget kendskab til sine rettigheder. Derfor indføres det nu som et krav, at udlejerne skal oplyse beboerrepræsentatio- nen eller de enkelte lejere om huslejenævnsafgørelser, der er afsagt i ejen- dommen.

E: Strafgebyret til udlejere i sager, hvor lejer får fuldt medhold i huslejenæv- net, hæves fra 2.180 kr. til 6.000 kr. Dermed får gebyret samme niveau som gebyret for erhvervsdrivende i forbrugerklagesager. Samtidig forhøjes det beløb, som beboerrepræsentationen kan opkræve fra lejerne fra 352 kr. år- ligt til 500 kr. årligt. pr. lejemål.

Skrup-af-penge forbydes

F: Der skal indføres et forbud mod at udlejere tilbyder lejere penge for at flyt- te. Der har været eksempler på at udlejerne har tilbudt lejerne i de billige lejligheder penge for at flytte, således at udlejer kan modernisere og sætte lejen op. Dette bliver nu forbudt.

G:  Der nedsættes et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan man kan løse tvisterne mellem lejere og udlejere bedre, f.eks. ved at professionalisere arbejdet, sikre kortere og mere ensartet sagsbehandling på tværs af landet og styrke lejernes retssikkerhed.

Begrænsning af huslejestigningen

Lejen må fremover ikke kunne sættes 10% højere end huslejenævnet bestemmer

Af Jakob Lindberg

Partierne bag boligforliget var enige om, at fjerne den såkaldte margin for det lejedes værdi på 10%. I dag er det sådan, at huslejenævnet kan nedsætte den aftalte leje, hvis den er for høj i forhold til det lejedes værdi. Alligevel skal huslejenævnet godkende den aftalte leje, hvis nedsættelsen er mindre end 10%. Denne margen har virket som en bagatelgrænse, og den skal nu fjernes.

Man forstår bedst virkningerne af denne ændring, hvis man ser på et konkret eksempel:

 

Reglerne i dag

En sag om lejefastsættelse efter § 5-2 kan f.eks. starte med, at en lejer klager over lejens størrelse i den lejeaftale, han har indgået med udlejeren. Lad os antage, at lejen er aftalt til 1.500 kr. pr kvadratmeter om året. Huslejenævnet bestemmer, at lejen højst må være f.eks. 1.200 kr. pr kvadratmeter om året. Forskellen mellem de to beløb er 300 kr. Det svarer til 20% af de 1.500 kr. I dette tilfælde er nedsættelsen højere end bagatelgrænsen på 10%, og udlejer skal derfor sætte lejen ned.

Hvis huslejenævnet derimod havde sat det lejedes værdi til 1.400 kr. pr kvadratmeter ville nedsættelsen kun være 100 kr., svarende til 6,7% af 1.500 kr. Efter de nuværende regler kan udlejeren stadig opkræve de 1.500 kr. pr m2 om året., fordi de 6,7% er lavere end bagatelgrænsen på 10%.

 

I fremtiden

Når forligspartiernes aftale er blevet gennemført, bortfalder bagatelgrænsen. I tilfældet ovenfor vil lejen blive sat ned til 1.400 kr. pr kvadratmeter. Huslejenævnets bedømmelse af det lejedes værdi være gyldig, uanset om lejenedsættelsen er over eller under 10%.

Det er en klar fordel for de lejere, der klager til over, at lejen er for høj i § 5-2 lejemål.

Det grønne energikrav

Dette element i forliget vil begrænse antallet af ejendomme, der bliver omfattet af § 5-2, men effekten er usikker

Af Jakob Lindberg

Denne bestemmelse drejer sig om hvilke ejendomme, der lovligt kan renoveres efter § 5-2, og dermed udløse den store gevinst til udlejerne: retten til at sætte huslejen op til det lejedes værdi (næsten det samme som markedslejen).

I øjeblikket er det alle ejendomme, der har Energimærke D og derover, som uden ekstrainvesteringer kan komme ind under § 5-2. Fremover skal ejendommen have Energimærke C.

Beregninger viser at 72-80% af de private boliger opført før 1961 har Energimærke D eller dårligere. Det skærpede energikrav betyder, at udlejer først skal investere i energiforbedringer, der fører hele ejendommen op i Energimærke C, før hen kan lave de individuelle moderniseringer, som er nødvendig for at kunne komme ind under § 5-2.

 

Varmeforbruget

Forligsparterne skønner, at det for 64.000 boliger vil betyde, at lejerne får mindre udgifter til varme.

Det er et meget usikkert skøn. Det kommer helt an på, hvor meget det konkret koster, at lave de pågældende energirenoveringer. For nogle ejendommes vedkommende vil det koste mange penge at bringe ejendommen op på Energimærke C – eksempelvis 1 mio. pr. bolig. I så fald kan det betyde, at udlejeren vil afstå fra at bruge § 5-2 og i stedet lave forbedringer efter § 5-1, hvor det ikke gælder noget energikrav. Dette vil i øvrigt være en fordel for lejerne fremover, fordi ejendomme forbedret efter § 5-1 får mindre lejestigninger.

 

Energikonsulenten

Der er dog én metode en investor kan bruge til at komme over denne forhindring: Man kan skifte energikonsulent. Hvis den første konsulent kun vil give ejendommen et D-mærke, kan udlejeren forsøge sig med en anden, indtil han finder en, der vil skrive under på et C-mærke. Den der smører godt, kører godt.

Boligministeriet er godt klar over at Energimærkningsordningen er for dårlig i øjeblikket. Nogle energikonsulenter sjusker med arbejdet og overholder ikke de faglige regler, for hvordan energimærkerne skal beregnes. Andre lader sig bestikke. Ministeriet har bedyret, at man vil forbedre kontrollen. Vi må se det, før vi tror det.

 

Kommentar

Danmarks Lejerforeninger foreslog at det grønne energikrav skulle være Energimærke B. At bringe den gamle boligmasse op på Energimærke C er ikke nok til at opnå en tilstrækkelig høj grad af isolering og dermed opfylde målsætningen om en 70% reduktion i udslippet af drivhusgasser. Men vi erkender, at der ikke kunne opnås enighed om en mere ambitiøs indsats.

Karensperiode

En karensperiode er en pause, hvor en ny ejer af en ejendom først kan sætte huslejen op for nye lejemål, når hen har ejet ejendommen i 5 år. Hensigten med reglen var at gøre det mindre attraktivt for spekulanter, der går efter kortsigtet profit, at udnytte reglerne i § 5-2.

 

Af Jakob Lindberg

Uenigheden om karensperioden var tæt på at få forhandlingerne til at bryde sammen.

Det var besynderligt, at netop denne detalje skilte parterne. Det er tvivlsomt om karensperiodens længde overhovedet får betydning for spekulanter og andre investorer, som f.eks. pensionskasserne. Hvorfor skulle en investor afholde sig fra at købe en ejendom, fordi hen skal vente 5 år med at sætte lejen op. Det rentetab, hen lider ved at skulle vente, er pebernød- der i forhold til den gevinst, der er ved at sætte lejen op efter § 5-2.

I langt de fleste tilfælde vil en investor alligevel være nødt til at vente. Hen kan først sætte lejen op, når de nuværende lejere er flyttet, og lejligheden er blevet renoveret. At få påvirket alle lejerne til at flytte, er typisk noget der tager flere år.

 

Undtagelsen for karensperioden

Dette får kun en meget begrænset effekt på investorernes lyst til at købe ejendomme op. Hvorfor skulle en investor ofre ekstra 300.000 på at renovere en lejlighed på 100 kvadratme- ter, når han kan slippe for denne ekstraudgift ved at vente i 5 år.

Det politiske spil om karensperioden var mest et spil for galleriet. Glem det!

Forliget mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti om § 5-2

Det var et mindre mirakel at opleve, at politikerne på Christiansborg og samtlige danske medier begyndte at diskutere boligreguleringslovens § 5-2

Af Jakob Lindberg

Takket være Lejernes LO’s lobbyarbejde og en effektiv indsats fra boligminister Kaare Dybvad Bek gik der omsider hul på bylden omkring § 5-2.

I januar 2020 indgik et flertal i folketinget en aftale om § 5-2. Det var uenighed om længden af karensperioden, som fik forhand- lingerne mellem regeringen og de Radikale til at bryde sammen. Regeringen ville have en aftale på 10 år, men de Radikale Venstre og Konservative, var i mod karensperioden i det hele taget. Som bekendt indgik boligminister Kaare Dybvad Bek i stedet lavede en aftale med Dansk Folkeparti.

 

Hovedpunkter

Karensperiode: Der indføres en periode, hvor en ny udlejer er i en karensperiode, såle- des at der efter at en boligudlejningsejendom har skiftet ejer, først kan opkræves husleje ef- ter § 5-2 i renoverede lejemål efter 5 år.

Læs her: https://www.dklf.dk/artikler/det-groenne-energikrav/

Undtagelse for karensperiode: Der indføres et grønt incitament, så karensperioden ikke skal gælde, når en ejendoms energiklasse hæves med mindst 3 niveauer eller energiforbedres for mindst 3.000 kr. pr. m2.

 

Grønt energikrav: Der indføres et grønt energikrav, så der først kan gennemføres forbedringer efter § 5-2, når ejendommen er bragt op på energiklasse C eller udlejer har løftet ejendommens energiklasse mindst 2 niveauer.

Læs her: https://www.dklf.dk/artikler/det-groenne-energikrav/

 

Begrænsning af huslejestigningen: Det begrænses, hvor meget huslejen efter § 5-2, kan stige via en fjernelse af den såkaldte margin for det lejedes værdi.

Læs her: https://www.dklf.dk/artikler/begraensning-af-huslejestigningen/

 

Huslejenævnene gøres mere effektive: Lejerne styrkes i tvister med udlejerne, herunder med en styrkelse af huslejenævnene.

Læs her: https://www.dklf.dk/artikler/huslejenaevnene-…rne-skal-styrkes/

 

Foreløbig er der tale om et forlig. Virkningen for lejerne kan først bedømmes når der kommer et lovforslag fra boligministeren.

 

Vurdering

Lejerbevægelsen fik ikke ønsket opfyldt om en total afskaffelse af § 5-2. Alligevel er vi til- fredse med at denne skadelige bestemmelse nu er blevet trukket frem i det politiske ram- pelys. Det havde ingen troet muligt for bare 2 år siden. Nu gælder det om at få forligsparti- ernes aftale omsat til lovgivning på bedst mulig måde for lejerne.

Håb om bremse på § 5.2

Efter et dramatisk forhandlingsforløb lykkedes det den 30. januar for boligminister Kaare Dybvad at få en politisk aftale i hus. Nærmere betegnet aftalen om tiltag der skal bremse skadevirkningerne af boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

Af Bodil Kjærum, landsformand i Danmarks Lejerforeninger

 

Vi vil ikke fordybe os i forløbets detaljer, men kan foreløbigt lykønske boligministeren med resultatet.
Det udgør en god start på det svendestykke, som den fuldt gennemførte lovgivning kan ende med at blive for den relativt nye ministrer.

Hvordan tegner resultatet så for landets lejere ? Ja det er som nævnt endnu ’blot’ en politisk aftale, så meget afhænger af den endelige omformning til konkret lovgivning. Uden at gå i detaljer kan vi dog trække nogle hovedlinjer op.

Først må vi konstatere, at den indgåede aftale lader rigtigt meget tilbage at ønske. Der er tale om det der politisk har været muligt. Men vi kan også konstatere, at der er elementer i aftalen der kan få positiv virkning. Først og fremmest har vi noteret os følgende elementer:

  • Karensperiode på 5 år: Med en effektiv implemen- tering vil dette sandsynligvis kunne stoppe de mest ’BlackStone’-agtige cirkusnumre fremadrettet.
  • En vis skærpelse af kravet til forudgående energire- novering af ejendommene: Hvis kravet gennemføres generelt kan det få en vis opbremsende virkning.
  • Hensigt om en vis dæmpelse af lejeniveauet: Måske
    en virkning, hvis lovformuleringen bliver så klar at den reelt ændrer huslejenævnenes praksis.
  • Krav om konkrete besigtigelser af hvert enkelt lejemål før og efter 5.2-modernisering: Fin intention, og det vil også kunne få virkning i praksis, hvis de formelle krav bliver klare nok.
  • Derudover et par hensigtserklæringer mere, eksem- pelvis om en vis styrkelse af huslejenævnene; og løfte om visse punktvise forbedringer af lejernes rettigheder: Udmærkede intentioner, hvor en eventuel virkning i praksis igen fuldkommen afhænger af hvordan lovbe- stemmelserne udformes.

Yderligere er der et par ekstra indirekte gevinster, som sandsynligvis vil gavne:

  • På grund af det omtalte dramatiske forhandlingsforløb er der opstået en ændret sammensætning af forligs- kredsen bag lejelovsforliget. Radikale blev udskiftet med DF. Og med kendskab til de to partiers holdning overfor lejerpolitik kan der dermed forventes en mere lejervenlig praksis fremover.
  • Den signalværdi som dette lejelovsforlig kan tillægges overfor domstolene, kan man håbe på vil påvirke retspraksis i gunstig retning.
  • Forligskredsen har aftalt at følge med i udviklingen og evaluere senest i 2022.

Et første udkast til lovtekst er allerede sendt i forhånds- høring hos organisationerne. Det rummer misforståelser og der er brug for en del opstramninger. Dette vil vi naturligvis kommentere på i et regulært høringssvar. Og
så må vi efterfølgende se hvordan den endelige lovtekst forhandles på plads mellem forligspartierne, før vi for alvor kan konkludere. Det vil være glædeligt for landets lejere og godt for samfundsøkonomien, hvis ovennævnte optimisme rent faktisk bliver indfriet.

I så fald kan der blive anledning til at lykønske Kaare Dybvad med et vellykket svendestykke.

Det passer ikke, når boligministeren siger, at ghettoplanen virker

Boligminister Kaare Dybvad Bek har flere gange udtalt, at det, der får ghetto-områdernes beboere i arbejde, er ghettoplanen. Boligministeriet erkender dog, at der ikke er belæg for ministerens udtalelse.

Af Sally Jensen, Respons

Hvert år kommer flere beboere i Danmarks såkaldte ghetto-områder i arbejde. Det kan ses som et udtryk for, at ghettolisten og lovgivningen bag ghettoplanen virker, har boligminister Kaare Dybvad Bek flere gange udtalt til DR.

Argumentet for, at det at komme på ghettolisten skulle have en positiv effekt på beskæftigelsesgraden, er, at det vil få de pågældende boligforeninger til at arbejde hårdere for at få folk i arbejde.

Respons har dog tidligere beskrevet, hvordan boligsociale indsatser, der blandt andet skal hjælpe beboere i arbejde, nedprioriteres i regeringens ghettoplan.

Derfor tog vi på baggrund af Kaare Dybvad Beks udtalelser kontakt til Transport- og boligministeriet og spurgt til belægget for, at det at komme på listen over ghettoområder skulle have en positiv effekt på beboernes beskæftigelsesgrad.

Svaret var, at der intet belæg er. Der er nemlig slet ikke foretaget nogle undersøgelser af ghettolistens effekt på områdernes beboere.

 

Boligsociale indsatser virker

Til gengæld er de boligsociale indsatser i landets udsatte boligområder løbende blevet monitoreret og evalueret, og mange undersøgelser har vist, at målrettede, lokale initiativer har positive effekter på tallene for kriminalitet, uddannelse og beskæftigelse blandt beboerne.

De boligsociale indsatser er ikke afhængige af ghettolisten, men derimod af kommunernes individuelle helhedsplaner, der har eksisteret længe før ghettolisten. De boligsociale projekter støttes økonomisk af Landsbyggefonden, der både får penge fra lejerne i de almene boligområder og fra staten. Den statslige støtte er dog med ghettoplanen blevet beskåret med 100 millioner kroner.

 

Modsat effekt

Det synes derfor svært at få øje på, at ghettolisten skulle hjælpe områdernes beboere i arbejde. Faktisk lader det til, at ghettolisten i nogle sammenhænge har den modsatte effekt, fortæller Jesper Kurdahl Larsen, der er boligsocial chef i Brabrand boligforening i Aarhus:

“Det er uhensigtsmæssigt, at man stempler et område som Gellerup, hvor man gerne vil have flere beboere i arbejde, som en hård ghetto. Det kan medføre, at beboerne bliver mødt med fordomme, der gør det sværere for dem at komme i jobs, fordi mange arbejdsgivere reagerer negativt på, at en ansøger siger, at vedkommende bor i en hård ghetto. Det kommer til at give et indtryk af, at Gellerup er én stor bande.”

Jesper Kurdahl Larsen kan se, at det, der faktisk virker i et område som Gellerup, er lokale initiativer, som kommunen og boligforeningen samarbejder om. Når der skal bygges nye boliger eller andre faciliteter i Gellerup, tager boligforeningen kontakt til bygherrer og entreprenører og sørger for, at de ansætter nogle af de arbejdsløse beboere fra området. Det har en dobbelt effekt, eftersom det både får flere af beboerne i arbejde, og samtidig giver det mindre hærværk i området, siger Jesper Kurdahl Larsen:

“Det giver en følelse af lokalt ejerskab over de bygninger, der bliver opført. Hvis man selv har hjulpet med at bygge et bibliotek, passer man også bedre på det bagefter.”

 

Jobdating

Boligforeningen har desuden oprettet “jobdating” fire gange om året. Her kontakter de virksomheder som supermarkeder, rengøringsfirmaer og anlægsgartnere og inviterer dem til at komme ud og tale med nogle af de jobsøgende beboere i Gellerup, som normalt oplever at blive valgt fra i bunken af jobansøgninger på grund af deres fremmedklingende navne, fortæller Jesper Kurdahl Larsen:

“Til jobdating bliver folk ansat samme dag, som jobsamtalen er blevet afholdt, og det er en kæmpe hjælp både til beboerne og til virksomhederne. Det giver en optimisme og en fantastisk energi i boligområdet, og det er så enormt vigtigt, at den erfaring bliver videregivet, og at vi får fortalt, at det godt kan lade sig gøre!”

Siden 2015 er arbejdsløsheden i Gellerup/Toveshøj i Aarhus faldet fra cirka 52% til cirka 49%. Kriminaliteten er næsten halveret, og den gennemsnitlige indkomst er steget. Området er dog stadig på regeringens ghettoliste.

 

Om forfatteren

Sally Jensen er skribent på internetmediet, Respons.

Respons er et journalistisk kollektiv, der skriver om repræsentation af politisk marginaliserede og udsatte grupper i samfundet. Dets mission er at hjælpe vigtige, men oversete historier og vinkler frem i lyset gennem grundig journalistik og derigennem bidrage til en demokratisering af det danske medielandskab.

Illustration: Eva Krag Petersen

Læs flere artikler på Respons:

https://respons.community