Frederiksen, Ellemann og Løkke glemte boligerne

Af Bodil Kjærum, landsformand

Bodil Kjærum

Vort land har fået en ny regering.

Mange politiske kommentatorer er begejstrede over, at det nu er lykkedes at skabe en flertalsregering hen over midten. Der tales om ”reformer”, men hvad er realiteten? Det er småt med reformerne. Langt de fleste forslag består i ændringer af satser og  beløbsgrænser i den eksisterende lovgivning. De virkelige reformer mangler:

Der mangler en boligreform! Befolkningen behøver gode og billige boliger, men det står der ikke et ord om. Den tidligere  regering stillede forslag om, at der skal bygges flere almene boliger i de store byer, for at mindske boligknapheden i Hovedstadsområdet. Forslaget er ikke nævnt med ét ord.

Der mangler også en reform af ejendomsbeskatningen. Et af Danmarks største problemer er uligheden på boligmarkedet. Huslejeniveauet i det private udlejningsbyggeri stiger, samtidig med at gevinsterne i ejerboligsektoren bliver større og større. I dag kan velhavere tjene flere penge på at eje boliger end på at arbejde. Der er brug for en brandbeskatning af disse arbejdsfrie indkomster. Man kan ikke forvente, at hverken Venstre eller Moderaterne vil gå med til en sådan reform. Det må desværre afvente næste folketingsvalg, som forhåbentlig vil føre til et nyt rødt-grønt flertal.

Endelig mangler der et opgør med parallelsamfundsloven (tidligere kaldt ghettoloven). Loven, der påbyder de almene boligorganisationer at rive tusinder af gode boliger ned, er til skade for alle de mennesker, der ikke kan få et sted at bo. Den er til skade for den grønne omstilling, fordi de nye boliger, der skal bygges i stedet for dem, der rives ned, vil betyde øget CO2-udslip. 

Vi ønsker tillykke til den nye boligminister, Pernille Rosenkrantz–Theil. Hun er en politiker med høj cigarføring og god energi. Det får hun brug for, som leder af et ministerium, hvor der på socialområdet er rigeligt at tage fat på, og desuden er et område som ministeren brænder for. Her er der fare for at boligområdet blive usynligt i den offentlige debat og kun får meget lidt bevågenhed på Christiansborg. Vi indgår dog meget gerne i et samarbejde med Pernille Rosenkrantz–Theil for at holde liv i det arbejde hendes forgængere har påbegyndt.