Krigen i Ukraine og boligpolitikken

Af Bodil Kjærum, landsformand

Den første krig i Europa i dette århundrede er i fuld gang, og sympatien samler sig om de mennesker, der har forladt deres hjem som flygtninge.

I dag kan ingen spå om hvilken fremtid, der venter dem. Heller ingen aner hvor mange, der i de næste måneder og år bliver boligløse og skal forsøge at stable et nyt liv på benene i et andet land. Ukraine har over 40 mio indbyggere og med mindre kampene stopper i den nærmeste fremtid, kan vi forudse, at flygtningene skal tælles i millioner frem for i tusinder. Det er ikke urealistisk, at forvente f.eks. 5 mio flygtninge i Vesteuropa. Og hvor mange kommer Danmark til at tage sig af. 10.000, 20.000 eller 50.000?

Hvor skal de bo, og hvor skal de arbejde? Som det europæiske arbejdsmarked ser ud nu, bliver beskæftigelsen måske det mindste problem. Men boligerne og integrationen ligner på forhånd en næsten umulig opgave. 

Vi må indstille os på, at der skal skaffes boliger til mange tusinder. I forvejen er boligmarkedet for folk med små indkomster under stærkt pres. Bortset fra udkantskommunerne er der ingen ledig reserve i den eksisterende boligmasse. Ventelisterne i det almene byggeri er eksploderet samtidig med, at mange enlige ældre er tvunget til at blive boende i alt for store lejligheder, fordi der ikke er andre steder, de kan flytte hen.

Alligevel fastholder regeringen, at tusinder af gode almene boliger skal rives ned som led i kampen mod de såkaldte parallelsamfund, som indtil for et halvt år siden blev kaldt ”ghettoer”.

Med det kommende rykind af flygtninge fra Ukraine er der tale om et vanvittigt sisyfosarbejde. Vi har brug for flere boliger, både midlertidige og permanente – ikke færre, hvis vi vil undgå at skulle anbringe tusinder af fattige danskere og udlændinge på herberger og i teltlejre.

Kære Statsminister – Se virkeligheden i øjnene og drop nedrivningspolitikken. Og kom så i gang med at bygge boliger, folk kan betale.