Kategoriarkiv: Rettigheder

Genudlejnings-lejeforhøjelse

Reglerne om huslejens størrelse skelner mellem din begyndelsesleje (lejekontrakten) og lejeforhøjelser, som sker mens du bor i lejligheden. Hvis din begyndelsesleje er højere end den hidtidige leje (den leje de andre lejere betaler), er du udsat for en såkaldt “genudlejnings-lejeforhøjelse”. I en ejendom med flere lejligheder må der normalt ikke ske sådanne genudlejningsforhøjelser. Kun, hvis lejligheden er individuelt forbedret i forhold til de andre lejligheder, kan der ved genudlejning kræves en særlig forbedringsforhøjelse. Denne forhøjelse skal som hovedregel være beregnet1. Beregningen skal ske udfra, hvad udlejer kan dokumentere, at forbedringen har kostet. (Principielt gælder opslaget om forbedringer).

Herudover kan forhøjelse af lejen kun ske gennem varsling af en lovlig lejeforhøjelse til alle lejerne samtidigt.

Ved enhver genudlejnings-lejeforhøjelse, er det en god ide at kontakte den lokale lejerforening.

 


1) Undtagelsen består i lejemål som er “gennemgribende forbedret”:

 

Gennemgribende forbedrede lejemål

Det gennemgribende består i nogle beløbsgrænser, så også her kræves der beregning og dokumentation som grundlag for genudlejningsforhøjelsen.

Beløbsgrænserne består i, at forbedringsudgiften, (fratrukket de dele af arbejderne der reelt er vedligeholdelse) overstiger enten 1.600 kr./m2 eller et samlet beløb på 183.000 kr. for lejligheden. Disse beløbsgrænser er indeksregulerede, her er opgivet 2000-tal.

 

Når udlejer første gang vil gennemføre genudlejnings-lejeforhøjelse for et lejemål, skal han, inden en ny lejeaftale indgås, orientere lejerne/beboerrepræsentanterne herom, med samtidig oplysning om at de indenfor 14 dage kan indbringe sag for huslejenævnet om ejendommens eventuelle vedligeholdelsesmangler. 

Overholder udlejer ikke denne oplysningspligt, bortfalder retten til den særlige lejefastsættelse, og lejer vil kunne få nedsat sin husleje.

Indbringer lejerne/beboerrepræsentationen en vedligeholdelsessag som nævnt, kan der ikke ske genudlejning med genudlejnings-forhøjelse, så længe en sagen måtte versere ved nævnet. Afgiver nævnet påbud om udbedring af vedligeholdelsesmangler, kan sådan genudlejning først ske, når de påbudte arbejder er udført.

 

Ved enhver genudlejnings-lejeforhøjelse, er det en god ide at kontakte den lokale lejerforening.

 

Nedsættelse af huslejen

 

Hvis din husleje er højere end lejelovgivningen tillader, kan den blive nedsat. Faktisk oplever vi i lejerforeningerne, at alt for mange lejere desværre affinder sig med at betale for høj husleje. Huslejenævnet, boligretten og det øvrige retssystem har nemlig beføjelse til at nedsætte huslejen i en række tilfælde:

  • Hvis lejen med mindst 10% overstiger “det lejedes værdi”. (Det sammenligningsprincip, hvor man ser på lejeniveauet for andre tilsvarende ejendomme/lejemål i området).
  • Hvis der er mangler ved lejemålet, der i væsentligt omfang nedsætter det lejedes brugsværdi, har du krav på at få huslejen forholdsmæssigt refunderet indtil manglerne er udbedret. (Ved ubeboelighed: Fuld huslejefritagelse, plus udbetaling af erstatning / dækning af omkostninger i forbindelse med midlertidig genhusning).
  • Hvis der er gennemført lejeforhøjelser, som ikke opfylder lejelovgivningens minimumskrav til varsling og andre formalia.
  • Hvis lejen er fastsat ud fra en forældet retspraksis, der i dag er ændret ved eksempelvis en Højesteretsdom, således at den korrekte husleje i dag er lavere.
  • Hvis lejen er fastsat omkostningsbestemt, og der er fejl i beregningerne.

For alle tilfælde med lejenedsættelse gælder som minimum, at lejenedsættelsen har virkning fra og med sagens start. I nogle tilfælde har lejer endvidere ret til at få tilbagebetaling af husleje for en længere periode. Evt. hele perioden den for høje leje er opkrævet. Chancerne for, at sidstnævnte gælder, stiger voldsomt, hvis sagen anlægges INDEN et år efter lejemålets påbegyndelse og/eller lejeforhøjelsens ikrafttræden. Ofte forspilder man dog chancen for tilbagebetaling tilbage i tiden, hvis man har siddet 6-ugers fristen for indsigelse overhørig.

Der skal anvendes ganske særlig procedure overfor udlejer, ved krav om lejenedsættelse, og man bør lade sin lejerforening eller en lejeretskyndig advokat stå for papirgangen.

Kontakt den lokale lejerforening, hvis du har mistanke om, at du betaler for høj husleje. – Der kan være MANGE penge at hente.

 

Særregler

De forskellige typer af lejenedsættelse gælder i forskellige variationer for de forskellige typer af lejemål. Typen af husleje-sammensætning har også betydning. Kontakt den lokale lejerforening herom.

 

Hjælpemidler

Lejeren af en beboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i § 102 i lov om social service, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af retableringsudgifter ved lejerens fraflytning. Lejeren skal underrette udlejeren senest 4 uger, før indretningen finder sted.

Sædvanlige installationer

Lejeren har som udgangspunkt ret til at foretage såkaldte “sædvanlige installationer” i det lejede. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren, inden han foretager en påtænkt installation. Lejers ret til at foretage installationen bortfalder dog, hvis udlejeren dokumenterer, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til den/de pågældende installationer. Et råd: Underret udlejer skriftligt, både med anbefalet og almindeligt brev, og giv udlejer mindst fire uger til at svare i. På den måde vil et evt. manglende svar fra udlejer med rimelighed kunne tolkes som grønt lys.

Særregler

For almene (almennyttige) lejemål gælder andre regler end de her beskrevne.

I uregulerede kommuner gælder alt i artiklen “Vedligeholdelse generelt”, bortset fra

afsnittene “Huslejenævn og tvangsvedligeholdelse” og “Boligretten”. Artiklen “Særlig vedligeholdelse” gælder derimod ikke.

For småhuse i regulerede kommuner gælder alt i “Vedligeholdelse generelt”, men praktisk talt intet af “Særlig vedligeholdelse”.

For værelseslejemål (både klub- og enkeltværelser) gælder alt i “Vedligeholdelse generelt”. 

“Særlig vedligeholdelse” gælder ikke for enkeltværelser, men gælder generelt for klubværelser, såfremt disse er beliggende i regulerede kommuner.

Forbedring og Byfornyelse

Dette tema omfatter fire artikler, der hænger tæt sammen:

Forbrugsregnskaber

Lovbestemmelserne for varme- og vand-regnskaber er i store træk ens. Reglerne er ændret en del i 1998, så det kan være en god idé at sætte sigind i, hvordan reglerne er i dag. Artiklerne i dette emne beskriver de ny regler; både for privat og for alment byggeri. Sær-regler nævnes til sidst.

Uenighed om vedligeholdelse førte til forsøg på udsmidning af pensionistægtepar – de blev reddet af boligretten

 

Beskyttelse mod opsigelse er alle rettigheders moder for lejerne. I denne sag fra Bornholm var det tæt på, at udlejer fik medhold – men opsigelsesretten stod sin prøve

 

Af Jakob Lindberg

I 1981 bosatte et ægtepar sig i en landejendom på Bornholm. De ernærede sig ved konsulentvirksomhed og kvæghold. Under finanskrisen kom de i økonomiske vanskeligheder hvilket medførte, at ejendommen kom på tvangsauktion. Ejendommen blev overtaget af en håndværksmester fra hovedstadsområdet, som var født på Bornholm.

Håndværksmesteren var på det tidspunkt ikke interesseret i at flytte tilbage til øen, så det blev aftalt, at ægteparret skulle blive ved med at bo i lejemålet som lejere, og eventuelt købe ejendommen tilbage, når deres økonomiske situation blev bedre. Lejeforholdet blev først formaliseret ved underskrivelsen af en lejekontrakt i december 2017.

 

Vedligeholdelse

Det gode forhold mellem ægteparret og den nye udlejer varede ikke ved. Der var uenighed om omfanget af udlejerens forpligtelse til vedligeholdelse. Det førte til, at ægteparret indbragte en sag for huslejenævnet på Bornholm.

Huslejenævnet gav den 23. maj 2019 udlejeren pålæg om at foretage forskellige vedligeholdelsesarbejder. Det vigtigste var, at der skulle foretages en reetablering af ejendommens varmekilde, som bestod af et oliefyr

Udlejeren udbedrede visse af de påbudte arbejder, men han nægtede at reetablere oliefyret, fordi han mente, at det var ægteparret, de selv var skyld i, at oliefyret var blevet ødelagt.

 

Ophævelse og opsigelse

Som følge heraf ophævede udlejer ægteparrets lejemål i november 2018, og da de ikke ville flytte, gik han til fogedretten for at få lejerne sat ud. Fogedretten afviste sagen og henviste udlejeren til at anlægge sag ved boligretten. Denne sag blev anlagt i juni måned 2019.-

Samtidig opsagde han lejerne til fraflytning med 1 års varsel med den begrundelse, at han selv ønskede af bo i huset. Denne sag blev anlagt for at få lejerne ud i det tilfælde, at lejerne fik medhold i at de ikke kunne sættes ud som følge af den påståede ødelæggelse af oliefyret.

 

Boligretten

De to sager kom for boligretten på Bornholm i foråret 2020.

Udlejeren fortalte, at han havde købt huset på en tvangsauktion den 5 oktober 2015, fordi han havde fået et brev fra sin mor, som var kusine til den ene af de to beboere i ejendommen. Han mødte op hos beboernes advokat og tilbød at hjælpe dem ved at købe ejendommen, hvorefter det var meningen, at de skulle købe den tilbage eller finde en anden løsning.

Det blev aftalt at der skulle laves en tidsbegrænset lejekontrakt og at de skulle betale 6.000 kr i husleje om måneden. Der var derimod uenighed om, hvorvidt der skulle betales depositum og forudbetalt leje. Lejekontrakten blev først underskrevet den 30. november 2017 og denne uenighed blev en belastning i forholdet mellem parterne.

 

Problemer med oliefyret

Lejer-ægteparret havde selv købt oliefyret i 2009, men fordi de havde meget træ på ejendommen, opvarmede de huset ved hjælp af brændeovn i en stor del at fyringssæsonen. De var vant til at tappe vand af fyret, når de stoppede det.

I efteråret 2018 bestilte udlejer en VVS-installatør til at foretage eftersyn på oliefyret. VVS-installatøren meldte tilbage, at fyret ikke var i orden. Ved eftersynet konstaterede man, at der var utætheder i fyret, og VVS-installatøren udskiftede derfor fyret med et andet oliefyr som en midlertidig løsning. Det oprindelige fyr blev opmagasineret hos VVS-eren for at blive undesøgt.

Fjernelsen af det gamle fyr skete uden varsel på en dag hvor ingen af lejerne var hjemme, fordi kvinden var til undersøgelse på hospitalet. Det blev lejerne meget vrede over.

Senere blev det nye fyr også fjernet, fordi lejerne mente at det var uøkonomisk. De var i perioden derefter uden varmekilde og først i januar 2019 blev der sat en gasvandvarmer op på badeværelset, så de i det mindste havde varmt vand.

 

Ophævelse

Udlejer ophævede nu lejemålet kort efter at VVS-manden havde fjernet det midlertidige fyr. Som forberedelse af retssagen blev der udmeldt syn og skøn. Ved en besigtelse af ejendommen sagde udlejers advokat, at lejerne skulle køre med hen og deltage i et syn af oliefyret.

Det ville lejerne ikke fordi de ikke var blevet varslet. Den mandlige lejer havde selv i 8 år fungeret som skønsmand for Østre Landsret og han har aldrig besigtet noget, som ikke befandt sig på åstedet. Senere fik de et fotografi fra VVS-firmaet, hvor man kunne se, at der var et stort hul i fyret.

 

Skønsmand

En skønsmand afgav forklaring i boligretssagen. Han forklarede, at hullet i fyret enten skyldes frost eller et såkaldt vandslag. Et vandslag kan f.eks. ske, hvis en ventil lukkes for brat, hvorefter vandet med stor hastighed bevæger sig igennem rørsystemet og eventuelt slår hul i kedlen.

Han mente, at det mest sandsynlige var, at det var en frostsprægning der havde ødelagt kedlen. Da anlægget ikke havde været i drift i perioder, hvor det var temmelig koldt udenfor, har der været stillestående vand i rørsystemet, som kunne fryse til. Hullet i kedlen kunne ligne, at der havde ligget en isklump lige bag ved. Hullets rene form kunne tyde på, at der også havde været en støbefejl i kedlen

Skønsmanden kunne ikke med bestemthed sige, hvad årsagen til hullet var. Han mente ikke at hullet var sket mens kedlen stod på VVS-mandens værksted.

 

Proceduren

Under proceduren hævdede udlejers advokat, at det omhandlede hul ikke var foretaget efter, at kedlen blev nedtaget, og han hævdede at hverken udlejeren eller VVS-manden var skyld i hullet efter at oliefyret blev fjernet.

Da det kun var lejerne,  der havde haft adgang til ejendommen, påstod advokaten, at de ikke havde løftet bevisbyrden for at hullet i kedlen skyldes andre end dem selv. Han henholdt sig til at årsagen til hullet skyldes, at anlægget har været ude af drift.

Lejernes advokat gjorde gældende at årsagen til hullet skyldtes at udlejer selv fjernede fyret den 22. oktober 2018, og at man derfor ikke kunne udelukke, at skaden var sket efter at fyret var blevet fjernet. Hun henholdt sig til skønsmandens erklæring om, at ”..Den formodede frostsprængning af kedlen kan udmærket kan have fundet sted på andre tidspunkter end skønsmanden har antydet”

Derfor påstod lejers advokat, at udlejeren skulle foretage en retablering af varmekilden, som Huslejenævnet havde bestemt.

 

Dom i ophævelsessagen

Et enigt dommerpanel fandt at ”.. Forpligtelsen til at sikre, at lejemålet stedse kan forsynes med varme og varmt vand påhviler udlejer, og han er som ejer forpligtet til at vedligeholde ejendommens varmekilder og til at udbedre eventuelle skader på disse.”

Dommerne fandt ikke, at udlejer havde bevist, at skaden på oliefyret var forårsaget af lejerne, heller ikke selv om lejernes periodevise tømning af vandtanken havde været en medvirkende årsag til skaden. Dommerne mente ikke, at lejerne havde vanrøgtet lejemålet. De havde heller ikke misligholdt deres forpligtelse på en sådan måde, at deres fjernelse var påkrævet.

Lejerne blev derfor frifundet, og udlejer blev pålagt at udføre de arbejder, som Huslejenævnet havde pålagt ham.

 

Opsigelsessagen

Ved samme domsforhandling afgjorde Retten på Bornholm spørgsmålet om, hvorvidt udlejer havde ret til at opsige lejeren med 1 års varsel, fordi han selv ville bo i lejemålet

Lejelovens § 87, stk. 1 er en bestemmelse, der muliggør opsigelse af en lejer med denne begrundelse. Loven siger også, at boligretten kan afvise en opsigelse, hvis opsigelsen ikke er rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.

Udlejer havde begrundet opsigelsen med, at han på grund af sygdom måtte opgive sin virksomhed på Sjælland, og at han derfor ønskede at vende tilbage til sin fødeø. Han havde sat sin ejendom i Dragør til salg med henblik på flytningen. På den måde opfyldte han betingelsen om, at opsigelsen var rimelig.

Lejerne bestred, at udlejer havde til hensigt at bo i ejendommen. De mente, at den virkelige begrundelse var udlejers manglende held med at ophæve lejemålet efter at lejerne havde fået medhold i Huslejenævnet.

De pegede også på, at de havde boet i ejendommen i ca 40 år og derfor havde en stærkere tilknytning til ejendommen end udlejeren. De bad også retten om at tage i betragtning, at de havde en ringere økonomisk mulighed for at finde en anden beboelse end udlejeren.

Af disse årsager opfyldte udlejers – efter deres mening – ikke lovens krav om, at opsigelsen skulle være rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.

 

Dom i opsigelsessagen

De tre dommer var ikke enige i afgørelsen af dette spørgsmål.

Mindretallet lagde vægt på, at udlejers sygdom og hans ønske om at flytte nærmere ved sine forældre var en rimelig begrundelse for opsigelsen. Hen mente også, at ejendommens vedligeholdelsesstand talte for at han skulle have ret til at bo i den, da lejerne på grund af deres høje alder ikke magtede at vedligeholde ejendommen. Dertil kom, at det var muligt for lejerne at finde en anden og mere passende bolig på Bornholm

Flertallet mente at uoverensstemmelserne mellem udlejeren og lejerne var en medvirkende årsag til ophævelsen. Desuden lagde de vægt på følgende forhold:

  • den lange periode, lejerne havde boet i ejendommen
  • at udlejer ejede en anden ejendom i Nexø
  • at ejendommens størrelse og tilstand talte mere for at lejerne skulle bo der frem for udlejeren

Selv om lejerne kunne finde en anden bolig, fandt flertallet efter en samlet bedømmelse, at opsigelsen ikke var rimelig og derfor ugyldig.

Af disse årsager blev lejerne frifundet og kunne blive boende i ejendommen.

Kilde: Dom fra Retten på Bornholm af 4 juni 2020. Lejerne var under sagen repræsenteret af Rikke Solberg Bruun

Lejeforhøjelser

Der findes adskillige typer af lejeforhøjelser i udlejningsboliger. De forskellige typer har hver deres – ofte meget forskellige – regelsæt. Her forsøger vi dog at beskrive reglerne på en overskuelig måde. Beskrivelsen tager udgangspunkt i private (ikke-almennyttige) udlejningsboliger i regulerede kommuner, samt i, at der er tale om bolig-ejendomme med mere end seks bolig-lejligheder. Hvis din bolig hører til andre typer af lejemål, så se nederst her i opslaget. Reglerne for lejefastsættelse i private udlejningsboliger er som nævnt opsplittet i mange kategorier og underkategorier, der har hver deres regelsæt og sæt af undtagelser. Med artiklerne i dette emne har vi søgt at gøre dette system så tilpas overskueligt, at man som almindelig lejer kan orientere sig. Artiklerne handler samlet om de forskellige hovedformer for lejeforhøjelser, man lovligt kan blive udsat for, når man bor i privat udlejningsbyggeri.

Installationsret

Lejeren er endvidere erstatningsansvarlig for en eventuelt opstået skade, der måtte være forårsaget af de installationer, han har foretaget. Udlejeren kan kræve, at lejeren ved forsikring eller på anden måde stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af dette erstatningsansvar.

 

Sær-regler

Alt i dette emne gælder for alle typer af beboelses-lejemål.