Hvis udlejeren vil forhøje dit acontobeløb, skal det varsles 6 uger før det nye beløb betales første gang. Forhøjelsen må ikke være større, end det kan begrundes ud fra prisstigninger og det sædvanlige forbrug.
Oplever du, at disse regler overtrædes, har Huslejenævn eller Beboerklagenævn mulighed for at gribe ind. Kontakt lejerforeningen, hvis der er problemer.
Selvom regnskabet er formelt gyldigt, kan der meget vel være fejl. Hvis man er i tvivl om regnskabets rigtighed, kan det derfor altid anbefales at gøre indsigelse.
Indsigelsen mod et varme-, vand- eller forbrugsregnskab skal altid være udspecificeret. Det er nemlig et lovkrav, at indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes.
Typiske indsigelsespunkter kan for eksempel være:
Det samlede udgiftsbeløb kan ikke accepteres.
Udgifternes fordeling mellem de enkelte lejemål kan ikke accepteres.
De angivne acontovarmebeløb kan ikke accepteres, da de ikke stemmer overens med, hvad lejeren kan konstatere at have indbetalt.
Din indsigelse skal ske inden 6 uger, og den skal være skriftlig. Send indsigelsen til udlejer/administrator, både anbefalet og almindeligt, og gem selv en kopi + kvitteringen for et anbefalede brev. Du kan eventuelt i stedet få din lejerforening til at gøre indsigelse på dine vegne.
Når der er gjort indsigelse, skal udlejer sende sagen i huslejenævnet/beboerklagenævnet inden 12 uger fra varslingstidspunktet. Ellers mister udlejeren automatisk retten til at opkræve efterregninger. Du har stadig krav på at få dine penge, hvis du skulle have tilbagebetaling af for meget betalt varme.
Du kan benytte linket herunder (på Kommunedatas – KMDs – www.netborger.dk) til at beregne, om du kan få boligstøtte og i givet fald hvor meget.
Hvis beregningsresultatet viser, at du er berettiget til støtte, eller til et andet beløb end du får i forvejen; så print skemaet ud og henvend dig til din kommunes boligsikringskontor.
Vær omhyggelig med at indtaste de rigtige værdier i de rigtige felter.
Det afgjort nemmeste er givetvis at gå ind på kommunedatas “www.netborger.dk” og der få beregnet, hvad man måtte være berettiget til.
For lejer-husstande med pensionister kaldes boligstøtten “boligydelse”. Reglerne herfor er beskrevet i en pjece “Boligydelse … til pensionister”, som socialministeriet har udarbejdet. Pjecen kan hentes via ministeriets hjemmeside.
En mere udførlig gennemgang af regelsættet findes i pjecen “Boligstøtte”, som Boligselskabernes Landsforening (BL) normalt udgiver opdateret hvert år. Pjecen kan sædvanligvis fås på kommunens boligstøttekontor, eller den kan bestilles via BLs hjemmeside (“publikationer”, “BL-udgivelser”).
Man KAN også studere selve loven (Lov om individuel boligstøtte), som han hentes via opslaget:
Det afgjort nemmeste er givetvis at gå ind på kommunedatas “www.netborger.dk” og der få beregnet, hvad man måtte være berettiget til.
For lejer-husstande uden pensionister kaldes boligstøtten “boligsikring”. Reglerne herfor er beskrevet i en pjece “Boligsikring … til lejeboliger”, som socialministeriet har udarbejdet. Pjecen kan hentes via ministeriets hjemmeside.
En mere udførlig gennemgang af regelsættet findes i pjecen “Boligstøtte”, som Boligselskabernes Landsforening (BL) normalt udgiver opdateret hvert år. Pjecen kan sædvanligvis fås på kommunens boligstøttekontor, eller den kan bestilles via BLs hjemmeside (“publikationer”, “BL-udgivelser”).
Man KAN også studere selve loven (Lov om individuel boligstøtte), som han hentes via opslaget:
Alle – eller praktisk talt alle – der bor i ejerboliger får støtte til boligen fra det offentlige. Det sker i form af det nedslag i skat, som rentefradraget på boliglånet giver.
Med lejerne forholder det sig noget anderledes, for den boligstøtte man kan søge kommunen om, er det ikke alle der har krav på, og mange af de lejere som har ret til boligstøtte, får den ikke udbetalt, fordi de ikke har søgt kommunen herom.
Bemærk, at andelshavere (indehavere af andelsboliger) generelt ikke har ret til hverken rentefradragsret eller boligstøtte. Kun hvis andelshaveren er pensionist, kan der opnås boligstøtte – dvs. boligydelse – og det efter særlige regler, hvor 60 % af det udbetalte beløb indefryses som lån.
I alle ejendomme med mindst 13 beboelseslejligheder gælder tilbudspligten. Den gælder desuden i en ejendom med 6 – 12 beboelseslejligheder, hvis ejendommen udelukkende anvendes til beboelse.
Det er ikke kun salg, der udløser tilbudspligten. Det sker for eksempel også, hvis ejendommen indgår i en fusion mellem selskaber (for eksempel pengeinstitutter).
I nogle ganske få tilfælde skal lejerne ikke have ejendommen tilbudt. For eksempel, hvis køberen er stat, amt eller kommune, hvis køberen er et godkendt byfornyelses- selskab, eller hvis der sælges til et nært familiemedlem.
Tilbudspligten betyder, at før udlejer sælger ejendommen til anden side, skal lejerne have den tilbudt på samme betingelser. – Lejerne har forkøbsret. Lejerne må altså i fællesskab beslutte, om de vil overtage ejendommen til den pris og på de vilkår, som udlejeren har aftalt med den anden køber. Hvis lejerne vil købe, skal de oprette en andelsboligforening for ejendommen.
Hvis den ejendom, du bor i, bliver solgt, kan der være god grund til at følge med i, hvad der sker. Det er nemlig langt fra altid, at sælgeren kender, eller ønsker at rette sig efter, lejelovens bestemmelser om tilbudspligt i forbindelse med salg.