Kategoriarkiv: Rettigheder

Frigivelse af midler i GI

I de “private” udlejningsejendomme, der er omfattet af pligten til at afsætte vedligeholdelsesmidler på en konto i Grundejernes Investeringsfond, får lejerne fra tid til anden et brev der handler om “frigivelse af beløb bundet i Grundejernes Investeringsfond”.

Den person, der administrerer ejendommen skriver, at der iflg. boligreguleringslovens § 18 b (i uregulerede kommuner: Lejelovens § 63 a) skal udløses et beløb på baggrund af vedligeholdelses- og/eller forbedringsudgifter. Hvis ikke det er hævet over enhver rimelig tvivl, at pengene skal udbetales og/eller hvis ikke der medfølger et regnskab over de udførte arbejder, kan det anbefales lejerne/beboerrepræsentationen IKKE at acceptere frigivelsen, men i stedet at gøre indsigelse imodden:

Sådan indsigelse skal stiles til udlejer/administrator og afsendes (både anbefalet og almindeligt, og gem selv en kopi) senest 6 uger efter at I fra udlejer fik meddelelsen om frigivelsen. Send kopi til Grundejernes Investeringsfond. Hvis beboerrepræsentationen eller et flertal af lejerne har tilsluttet sig indsigelsen, kan udlejer ikke få pengene frigivet uden at køre huslejenævnssag først, og i sådanne tilfælde sker det ret ofte, atnævnet tilsidesætter udlejers krav helt eller delvist.

Kontakt evt. den lokale lejerforening for at få assistance.

 

Boligstøtte

Du kan her orientere dig om dine eventuelle muligheder som lejer for at opnå boligsikring eller (for pensionister) boligydelse.

Antenner

Lejeren har som udgangspunkt ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen – efter udlejerens anvisning. Denne ret gælder dog ikke, hvis en tilsvarende antenne er er etableret af udlejer, eller udlejeren dokumenterer, at anbringelsen vil være til ulempe for ejendommen eller dens beboere. Udlejeren kan også forlange, at opsætning af radio- og fjernsynsantenne skal ske i form af fællesantenneanlæg, således at andre lejere, der senere ønsker opsætning af antenne, får mulighed for tilslutning mod betaling af en forholdsmæssig andel af udgifterne. Anbringer udlejeren til brug for lejeren et fællesantenneanlæg for radio- og fjernsynsmodtagelse, som opfylder de forskrifter, der er fastsat af ministeren for offentlige arbejder, kan han forlange, at lejerne med 3 måneders varsel fjerner de af dem opsatte enkeltantenner eller fællesantenneanlæg, som ikke opfylder de nævnte forskrifter.

Ejerboliger

  • “Før du køber…” på www.dr.dk: En rigtig udmærket introduktion for de af os, der ikke er super-rutinerede indenfor ejendoms-handler.
  • De fleste ejerboliger, der annonceres til salg via internettet bliver samlet i oversigter på Boligsiden.
  • Ledige lejligheder -2 – gratis annoncering på nettet.
  • Boligannoncer – betalingsannoncering på nettet.
  • På USENET, findes en nyhedsgruppe: dk.marked.privat.bolig, hvor der kan tilbydes og eftersøges boliger, mest ejerboliger.
  • Desuden er der en lang række ejendoms-mæglere, der aktivt udbyder via internettet. En del af dem kan findes via: Bolig-guide, men der er talrige andre web-steder, eksempelvis:

www.boligportal.dk

www.netboligguide.dk – søg evt. selv videre efter flere.

Lejerboliger, almene (=almennyttige)

 

Vi kan her henvise til fire redskaber via internettet: 

  • Find almene boligafdelinger. En amts/kommune-opdelt fortegnelse (fra BLs hjemmeside).
  • Boligbutikken, som det kan anbefales at kontakte, hvis du søger bolig i Hovedstadsområdet. Boligbutikken er oprettet i samarbejde mellem en række af de større almene boligselskaber.
  • BYT LEJEBOLIG: En adgang til at bytte leje-boliger via internettet. (Fra Boligbutikkens hjemmeside).
  • Byt almen bolig: En adgang til at bytte almene boliger via internettet. (Fra BLs hjemmeside).

 

Erhvervslejemål

Erhvervslejemål har deres egen “erhvervslejelov” vedrørende lejefastsættelse, og på en lang række andre punkter er der i den “generelle lejelov” fastsat specielle regler for erhvervslejemål. Det betyder, at der for rene erhvervslejemål gælder specielle regler på de fleste punkter.

Et lejemål, som bruges både til bolig og erhverv, er dog omfattet af næsten alle de her i konferencen nævnte regler for boliger. (Undtagen “Fremleje og bytte”).

Alment byggeri

Bor du i alment (almennyttigt) byggeri, er det først og fremmest den specielle lejelov for almene boliger du skal have fat i: Lov om leje af almene boliger. I en del tilfælde i kan man også få brug for at kikke i Lov om boligbyggeri, samt i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v..

En lov yderligere, der i tilfælde af byfornyelse og/eller kondemnering også kan blive meget aktuel er Lov om byfornyelse.

Lejeloven og byfornyelsesloven gælder i alle kommuner, mens boligreguleringsloven kun gælder i regulerede kommuner. – De kommuner hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at loven skal gælde.

 

Disse love kan du alle se og hente via internettet: Lejelovgivning, Hovedlove.

Der udgives også to udmærkede hæfter med en samling af disse love: Et fra Karnov og ét fra Schultz Information. Dem kan du købe gennem din boghandler, eller låne på biblioteket.

Pas på, at du får den nyeste udgave – ofte sker der flere lovændringer årligt.

 

Andre gældende love vedrørende boligforhold kan du finde via: Anden boliglovgivning.

Privat byggeri = alt der ikke er almennyttigt

I “private” udlejningsboliger, får du først og fremmest brug for Lejeloven og Boligreguleringsloven.

En tredje lov, der i tilfælde af byfornyelse og/eller kondemnering også kan blive meget aktuel er Lov om byfornyelse.

Lejeloven og byfornyelsesloven gælder i alle kommuner, mens boligreguleringsloven kun gælder i regulerede kommuner. – De kommuner hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at loven skal gælde.

 

Disse love kan du alle se og hente via internettet: Lejelovgivning, Hovedlove.

Der udgives også to udmærkede hæfter med en samling af disse love: Et fra Karnov og ét fra Schultz Information. Dem kan du købe gennem din boghandler, eller låne på biblioteket.

Pas på, at du får den nyeste udgave – ofte sker der flere lovændringer årligt.

 

Andre gældende love vedrørende boligforhold kan du finde via: Anden boliglovgivning.

Lejerboliger,

Vi kan give fem generelle råd vedrørende boligsøgning, der målrettet går efter lejeboliger i privat boligbyggeri:

  1. Pensionskasser: Flere af pensionskasserne beskæftiger sig faktisk med boligudlejning til medlemmerne. Er du medlem af en pensionskasse, så spørg dig for. 
  2. Forsikringsselskaber: Også nogle af forsikringsselskaberne beskæftiger sig med boligudlejning. Spørg evt. dit forsikringsselskab. 
  3. Annoncer: Kik annoncer i de aviser/medier, der dækker det område du søger i. Glem ikke supermarkedernes opslagstavler. Annoncer gerne selv.
  4. Ejendomsmæglere m.v.: Nogle lokale ejendomsmæglere, eller andre firmaer, tager sig også af boligudlejning. Find dem og læg billet ind.
  5. Jungletrommerne: Fortæl vidt og bredt at du søger en bolig. I din bekendtskabskreds, på dit arbejde, i “syklubben” m.v..

Der findes desuden en række web-steder med annoncering af lejeboliger. Søg selv, men pas på med dem der kræver betaling for at man kan få kontakt-oplysninger: Flere af disse er fup.