Kategoriarkiv: Lejemåls afslutning

Indsigelse mod opsigelse

Hvis du får en opsigelse, er det vigtigt, at du sender en indsigelse i god tid indenfor de 6 uger (gerne gennem den lokale lejerforening):

  • En indsigelse skal være skriftlig.

  • Den skal sendes både anbefalet og almindeligt.

  • Gem kvitteringen og gem en kopi af indsigelses-brevet.

Gør du indsigelse på denne måde, skal udlejeren nemlig sende sagen i boligretten inden 12 uger fra varslingstidspunktet, hvis hun/han vil fastholde opsigelsen; ellers bortfalder den automatisk – og det sker ikke helt sjældent.

 

 

Bytterettens indhold

Bytteretten gælder bytte til en anden selvstændig boliglejlighed, hvad enten denne er i en privat eller almennyttig ejendom.

Du har den generelle bytteret hvis du kan opfylde alle tre følgende betingelser:

1. Du har boet i lejligheden i mindst 3 år.

2. Lejligheden anvendes ikke til andet end beboelse.

3. Lejligheden efter bytningen vil blive beboet af højst 1 person pr. værelse.

Er disse 3 punkter opfyldt for dit vedkommende, bør du kunne bytte, men der er undtagelser.

Den vigtigste undtagelse er, at udlejer kan modsætte sig bytningen, hvis han selv bor i ejendommen, og ejendommen har færre end 7 lejligheder.

Kontakt den lokale lejerforening, hvis du er i tvivl, eller der er optræk til problemer.

Opsigelse

Et “almindeligt” lejemål – uden tidsbegrænsning – løber normalt indtil du siger det op. Lejeloven har nemlig fastsat, at lejere er beskyttet af en principiel uopsigelighed. Udlejer kan derfor kun sige dig op i de tilfælde, som loven nævner. Se dog “Sær-regler” sidst i emnet.

Generelle regler og betingelser

 

Generelle regler om fremleje:

  1. Udlejer skal skriftligt have at vide, hvem man fremlejer til og på hvilke vilkår. Man skal sende udlejeren et brev herom inden fremleje-perioden begynder.
  2. Der kan ikke kræves fremlejeafgift eller anden ekstra betaling.
  3. Udlejer vil kunne modsætte sig fremleje, hvis der bliver flere beboere i lejligheden end antal værelser.

Fremleje er som nævnt en lovfæstet rettighed for lejeren, som gælder uanset lejekontraktens ordlyd; HVIS vel at mærke BÅDE ovenstående generelle regler OG betingelserne nedenfor er opfyldt. I så fald skal man altså ikke spørge udlejer om lov. Det er der imidlertid mange udlejere der tror, så fremleje giver ofte anledning til lejerforenings-sager.

 

Fremleje af enkelt-rum++

Betingelser ved fremleje af enkelte rum

Lejeren af enhver beboelseslejlighed med mere end ét værelse har ret til at fremleje op til halvdelen af lejlighedens værelser. Det bedste for alle parter er, at der skrives en værelses-fremleje-kontrakt, som udlejer får kopi af. Brug den nyeste standardblanket, som er udarbejdet af boligstyrelsen til også at dække værelseslejemål. Blanketten kan købes hos de fleste boghandlere. Eller hentes her på web-stedet: Kontraktblanket “Privat” boligudlejning. (Det med “fremleje” må man selv indføje, først og fremmest i paragraffen om særlige bestemmelser).

 

 

Fremleje af HELE lejemålet++

 

Betingelser ved fremleje af hele lejligheden

Bor man i en lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, og er der mindst 13 beboelseslejligheder i ejendommen, har man ret til at fremleje hele lejligheden i op til 2 år.

Det er en betingelse, at lejerens fravær er midlertidigt og begrundet i sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidigt arbejde andetsteds eller lignende.

I ganske specielle tilfælde vil udlejer kunne modsætte sig fremleje af hele lejligheden, selvom disse betingelser er overholdt: Kontakt den lokale lejerforening, hvis der er optræk til problemer.

Det kan kraftigt anbefales at skrive en fremlejekontrakt: Brug den nyeste autoriserede kontraktblanket og giv udlejer en kopi. Blanketten kan købes hos de større boghandlere, eller kan hentes her på web-stedet:Kontraktblanket “Privat” boligudlejning . (Det med “fremleje” må man selv indføje, først og fremmest i paragraffen om særlige bestemmelser).
 

Huslejens niveau ved fremleje

For en LEJE-bolig, der bliver fremlejet, gælder, at primær-lejeren ikke må tage højere leje af fremlejeren, end hun/han selv betaler til ejendommens ejer.

Med hensyn til en andels- eller ejerlejlighed, som bolig-ejeren udlejer til anden beboer, så er der slet ikke tale om fremleje i lejelovens forstand, men derimod om privat udlejning efter reglerne om småhuse / “det lejedes værdi”. Det betyder, at den lovlige husleje for en udlejet andels- eller ejerlejlighed meget ofte er enten højere eller lavere, end det som primær-beboeren selv betaler i samlet “husleje”. Hvad der er et rimeligt lejeniveau for sådanne udlejede andels- og ejer-lejeligheder afgøres i første omgang af det lokale huslejenævn, men man får som lejer nemmest afklaret det korrekte lejeniveau ved at henvende sig til en lokal lejerforening.

 

Overtagelse af lejemål / Skilsmisse

En ægtefælle til lejeren har ret til at overtage lejemålet, hvis lejeren flytter eller dør.

Dør (eller flytter *) lejeren, har også en samboende person ret til at fortsætte lejemålet under følgende forudsætninger:

  1. Der må IKKE have været tale om fremleje
  2. Man skal i en ubrudt periode på mindst 2 år (op til fraflytningstidspunktet) have haft både fælles adresse og fælles husholdning med lejeren.

 *) Der er usikkerhed omkring en samboende persons ret til at overtage lejemålet ved lejers fraflytning: Højesteret har 24.10.2003 (sag 399/2002) afsagt dom om, at en samboende søn ikke kunne overtage lejligheden efter sin mor, på trods af at 2-års-reglen så rigeligt var overholdt. Indtil denne dom måtte blive omstødt af en anden Højesteretsdom eller af en lovændring, skal man kun forvente at kunne håndhæve overtagelses-retten umiddelbart, hvis der har været “etableret en form for gensidigt økonomisk og personligt afhængighedsforhold, som parterne ophæver gennem den ene parts fraflytning”.

_ _ _

Sær-regler: 

For uregulerede kommuner, småhuse og almennyttige boliger gælder alt på dette opslag.

For værelseslejemål gælder intet på dette opslag.