Regeringen gør intet konkret ved hjemløsheden

Hjemløshed er ved at blive et nationalt traume. Antallet af mennesker, der står uden bolig stiger støt. Vi bringer et klip fra sommerens debat om emnet.

 

Af Jakob Lindberg

I en Artikel i Politiken den 24. juni beskrev journalisten Annette Nyvang udviklingen i hjemløsheden således:

– Antallet af hjemløse er steget med 23 % i perioden 2009-2015.

– I perioden 2013-2015 steg hjemløsheden med 5 %.

– Blandt de 25-29 årige var stigningen i samme perioden 29 %

– Ved undersøgelsen i 2015 var der 6.138 hjemløse.

 

Socialministeren reaktion

Artiklen fik social- og indenrigsminister Karen Ellemann til at reagere med et debatindlæg, ”Sådan bekæmper vi hjemløshed” (Politiken 4. juli).

Af indlægget kan man læse, at regeringen kun har taget initiativ til en lovændring, der kan bedre de hjemløses situation. Lovændringen omtales sidst i denne artikel.

Resten af artiklen er en omtale af regeringens socialpolitiske redegørelse suppleret med nogle af ministerens intentioner og holdninger. Derimod er der ikke et ord om hvordan man fremskaffer flere boliger.

Karen Ellemann fremhæver, at regeringen i 4 års perioden 2016-19 har afsat 31,6 millioner kroner til at udbrede den såkaldte Housing First metode. Beløbet svarer til at der årligt kan bygges en enkelt ny bolig.

 

Skribenten Lars Vestergaard, som har fulgt udviklingen i hjemløsheden gennem de sidste tyve år, er ikke imponeret over ministerens indsats.

Han skriver:

– Socialministeriet har fremtryllet en Socialpolitisk redegørelse og nogle mål, som er endnu tyndere end hvad SR-regeringen præsterede. Mål uden midler. De har opdaget det fine udenlandske ord ”Housing First” som dækker over at det eneste de hjemløse har tilfælles, er manglen på en bolig.

– Hvis der bygges tilstrækkelig mange boliger med lav husleje vil de hjemløse få tag over hovedet og hjemløsheden forsvinde. Til gengæld vil socialforvaltninger, distriktspsykiatri og misbrugsbehandlere kunne vide hvor klienterne bor, og de tusinder, der ikke har disse supplerende problemer, vil kunne genoprette en normal tilværelse.

Intentionen bag ”Housing First” er udmærket, men det hjælper ikke meget, hvis der ikke bygges boliger, som de hjemløse kan bo i.

På den baggrund betegner Lars Vestergaard socialministeren som ”en velmenende hattedame uden porte monnaie.”

 

Hvad skal der gøres?

Hvis man skal komme hjemløsheden til livs, skal der gang i byggeriet. Lars Vestergaard siger:

– Kommunerne, fortrinsvis i Hovedstadsområdet bør pålægges at etablere nogle tusinde skæve boliger, med statsstøtte, Samtidig skal der opføres flere tusinde almennyttige /selvejende kollegier og ungdomsboliger, ikke alene i Hovedstaden men også i Universitetsbyerne, Århus, Odense og Ålborg

 

Boligkoncepter

Lars Vestergaard er også kritisk over for socialministerens tanker om nye ”boligkoncepter”.

– Det er kun 6-10 år siden VK-regeringen med støtte fra Radikale og DF gennemførte en række såkaldte ”reformer” af den almene sektors finansiering, ledelse osv.

– Der er hverken behov for ”reformer” eller ”nye boligkoncepter”, men noget så simpelt som boligbyggeri, uden krav om kommunal medfinansiering. Dette kan blandt andet ske ved, at kravene om kommunal grundkapital til alment byggeri frafaldes, fremhæver Lars Vestergaard.

 

Hvor skal pengene komme fra?

Lars Vestergaard peger på, at man kunne bremse de mange bekostelige moderniseringer i de eksisterende almene bebyggelser, som nu betales med penge fra Landsbyggefonden Til gengæld kunne man måske få plads til at finansiere nybyggeri af små boliger; kollegier osv., som der er mere behov for end moderne køkkener.

Han slutter sin kommentar med følgende bredside:

– Hvis Venstre og vennerne i Team Saxo Bank kunne få det over deres hjerter at få det sønderknuste skattevæsen, ejendomsvurderingerne, restanceinddrivelserne og alt det andet til at fungere, og lod de rige og selskaberne, samt de totalt skatte-fritagne andelsboligejere betale hvad, der er rimeligt, ville der være overflod i Statskassen til at dække manglerne.

 

Regeringens initiativ

Jeg lovede at omtale regeringens eneste konkrete initiativ til at gøre noget ved hjemløsheden. Socialminister Karen Ellemann skriver:

– Vi har lempet på kravet om, at der skal være mindst tre værelser, før en almen bolig må bruges som bofællesskab. Den lempelse betyder, at flere boliger nu bliver egnede som bofællesskaber. Det vil blandt andet give mulighed for, at flere udsatte unge kan bo

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger