Før indflytningen

 

For at forebygge besværligheder, når du engang skal fraflytte (se eventuelt opslaget Fraflytning), vil det ofte være en god ide:

  1. at gennemfotografere lejemålet før indflytningen.
  2. at skrive en indflytningsrapport, og sende kopi heraf  anbefalet til udlejer, inden 14 dage efter lejemålet er overtaget.

For senere at kunne bruge billederne som dokumentation, skal hvert enkelt have en påtegning om hvornår (og hvor) de er taget. Nogle fotofirmaer datostempler automatisk de fremkaldte billeder; og det er en stor fordel til dette formål. Ellers kan lejerforeningen hjælpe med en datopåtegning umiddelbart efter fremkaldelsen.