Stigende huslejer og nedsat kontanthjælp og boligsikring resulterer i stadig flere hjemløse.

Hjemløshed bliver et større og større problem for det danske samfund. Hvad kan der gøres?

Af Lars Vestergaard

 

Mulige indsatser for at få betalingsevne og husleje til at nå sammen:

  1. Sæt boligstøtten for enlige op og løft kontanthjælpsloftet, således at huslejen netop kan betales.
  1. Automatiser huslejebetalingen for alle borgere på offentlig forsørgelse, via Udbetaling Danmark, så ingen på forsørgelse kommer i husleje-restance. Dette vil forhindre misbrug af støtten, og give årlige besparelser for kommuner og boligselskaber på ca. 1 milliard kroner.
  1. Brems stigningerne i boligudgifterne, ved målrettede restriktioner på løbske udgifter i den almene sektor, og evt. også i den private.

 

Antenneudgifter

Boligudgiften for en lejer består af husleje, samt bidrag til forbrug: varme, (evt. vand) og antenne. Huslejen kan man få boligstøtte til, hvis man har lav indkomst, men varme og antenne skal lejerne selv betalt fuldt ud. Der har været meget fokus på varmeudgifterne, men i mange almene bebyggelser udgør antenneudgifterne et ligeså stort beløb. Det må der sætte ind overfor:

  • Tilslutning til fælles-TV-forsyning skal være frivillig og kunne opsiges med kort varsel.
  • Signal-leverandørerne skal pålægges at udbyde pakker med rene public-service must-carry kanaler til kostpris.

 

Kollektive indvendige moderniseringer

Stop de uendelige kollektive indvendige moderniseringer, herunder rutinemæssig udskiftning af velfungerende hårde hvidevarer, i den almene boligsektor, med mindre de er tvingende nødvendige, som dele af den såkaldte ”udvendige vedligeholdelse” af tag og fag, VVS og el.

Alle beboere skal fortsat have ret til at lave individuelle moderniseringer og evt. låne og afdrage dem over 10 år over huslejen.

Dermed vil moderniseringer og huslejestigninger kun ramme de, der ønsker dem, og ikke samtlige beboere/ lejere.

 

Tvangsopsparing til indvendig vedligeholdelse

Der skal lægges loft over tvangsopsparing til lejemålenes ”indvendige vedligeholdelse”. Dette kræver muligt en nærmere analyse, men hvor A-ordningen holder en høj standard og høj husleje, mangler B-ordningen enhver indre logik, da lejerne i praksis pålægges en uendelig opsparing til deres efterfølgere.

 

Skæve boliger

Kopier de skæve boliger ind i den sociale servicelov, som et botilbud, med reduceret bemanding i Serviceloven kapitel 20, muligvis som et nyt punkt under § 108.

 

”Skæve boliger til skæve beboere” jfr. almenboliglovens kap 10a udløser engangsstøtte på op til 400.000 kr. pr bolig. (En moderne bolig-kontor container-pavillon med kitchenette samt toilet & bad koster ca. 10.000 kr.m2 og mange kollegie-værelser er 8-12 m2 plus toilet og bad, så løsningen er lige til), men forudsætningen er at de almene boliger er permanente, og har eget skøde på egen matrikel.

Da kommunerne ønsker midlertidighed for at kunne disponere over arealerne senere, udelukker det de skæve boliger.

 

En løsning kan være at kopiere de skæve boliger ind i den sociale servicelov, som et botilbud, med reduceret bemanding i Serviceloven kapitel 20, muligvis som et nyt punkt under § 108. bl.a. fordi botilbud er midlertidige og jfr. § 111 ikke er omfattet af lejelovens opsigelsesregler.

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger