Kæmpe hjælp og super god guidening

Ind i mellem får Danmarks Lejerforeninger tilbagemeldinger fra hjemmesidens brugere på den rådgivning, vi yder. Det luner. Læs her erfaringerne fra en lejer, der blev hjulpet i sin egen huslejenævnssag

Af Lena Carlbäch

Det hele starter med at jeg flyttede fra min lejlighed efter 6 år hos en privat udlejer:  Udlejer lavede så mange fejl ved mit fraflytning og ved ikke hvad det betyder og være udlejer og hvilke regler, der står i lejeloven.

Der blev ikke lavet en flytterapport, da jeg afleverede nøgler. Den modtog jeg så 14 dage efter, sammen med et ugyldig slutforbrugsregnskab. Jeg skulle betale udlejer tilbage 53.000 kr . Skulle betale for manglende maling, nye tæpper over det hele og rengøring.

Efter jeg havde henvendt mig til denne super gode Lejerbrevkasse, fik jeg svar af Jakob Lindberg om hvordan, jeg skulle komme videre. “Henvend dig til Huslejenævnet ang. denne sag og de vil kunne se hele sagen igennem”

Han skrev ,at denne sag lød lidt mystisk og at mange private udlejer prøver at få mange penge af deres lejer ved fraflytning.

Tak tak tak for det svar, Jakob, for hold da op – der var meget, som udlejer skrev, som han ikke kunne tage med i mit regnskab, slutrapport og lejekontrakt.

Og jeg havde betalt for renovation ud over min husleje. Denne sag endte med, at det var udlejer der skulle tilbagebetale mig 6000 kr for mit depositum og 6120 kr for 3 år tilbage for renovation. Udlejer blev derefter pålagt at lave et nyt regnskab for el, vand og varme tilbage for 2012 og 2013.

Fik så mit nye regnskab minus mit vandregnskab og der var nogen ting som jeg var i tvivl om. Skrev til Lejerbrevkassen igen. Fik lige præcis den hjælp jeg havde brug for.

Jakob skrev ang. frister, hvad min ret er og at udlejer ikke kan tage rensning af oliefyr med i regnskab. Og derefter sendte jeg også denne sag til Huslejenævnet. Afgørelsen blev at vand og el-regnskab havde jeg modtaget for sent, så udlejers krav om at jeg skulle tilbagebetale ham bortfaldt. I mit varmeregnskab fandt nævnet mange ting, som slet slet ikke hører sig et gyldigt regnskab til.

Udlejer skal tilbagebetale mig 14000 kr. Så denne sag vandt jeg også takket være de meget brugelige svar fra Jakob Lindberg.

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger