Betegnelserne er gjort mere stuerene, men indholdet er skærpet

Trods ændrede betegnelser er den danske lovgivning stadig diskriminerende og fremmedfjendsk.

Af Jakob Lindberg

I dette blad har jeg tidligere skrevet om den danske ghettolovgivning. Jeg har blandt andet kritiseret  lovgivningen for at være diskriminerende  og for at indføre et antisemitisk bergreb som ”ghetto” i Almenboligloven, navnlig § 61 a. Den mest vidtgående ændring af Almenboligloven skete under Lars Løkkes regering i 2018, hvor flertallet i folketinget vedtog en plan for afskaffelse af de såkaldte ghettoer, gennem nedrivninger og salg af almene boliger til private.

Der er nu gået 4 år, som har været præget af kraftig modstand mod denne lovgivning – og endnu er det kun i få tilfælde lykkedes at afskaffe de såkaldte ghettoer. Medvirkende hertil har været at de såkaldte helhedsplaner er blevet forsinket, fordi beboerne har protesteret mod opsigelserne og nedrivningerne.

Ændrede begreber

I 2021 imødekom regeringen og folketinget kritikken af begrebet ”ghetto”. Ved lovændringen er begrebet hårde ghettoområder f.eks. blevet erstattet med ordet omdannelsesområder. Men indholdet i loven er stadig det samme. Væk er ordet ghetto. Nu benævnes indsatsen som ”Parallelsamfundsplanen” Men målsætningen er stadig den samme: Man vil sprede de brune, gule og sorte indvandrere ved at rive boliger ned eller ved at sælge dem som ejerlejligheder til velhavende danskere. Man bruger dog ikke ordene ”brune”, ”sorte” og ”hvide”. Det ville være åbenlyst racistisk.

I stedet anvendes en skelnen mellem ”ikke-vestlige” og ”vestlige”. F.eks. bliver folk, der er født i Danmark af indvandrere fra Asien, Mellemøsten eller Afrika, klassificeret som ”ikke-vestlige”. Hvis der er over 50% ikke-vestlige beboere i et boligområde, og boligområdet samtidig er præget af høj arbejdsløshed, lav gennemsnitsindkomst, lavt uddannelsesniveau og en kriminalitet der er højere end gennemsnittet i Danmark, vil området blive karakteriseret som ”omdannelsesområde”.

Konsekvensen heraf er, at kommunen kan tvinge boligselskabet i området til at nedrive eller sælge boliger. Denne omdannelse af området vil ikke alene gå ud over de ”ikke-vestlige” beboere, men også de etnisk danskere, der bor i området.

Se også artiklen,

International kritik af lovgivningen om parallelsamfund

 

 

Om Jakob Lindberg

Født i 1949. Uddannet sociolog ved Københavns Universitet. Har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1974. Lejerrepræsentant i flere huslejenævn. Boligdommer. Formand for Køge Lejerforening. Organisatorisk sekretær i Danmarks Lejerforeninger