Udskydelse af lejemål

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #8605
      Anonym
      Gæst

      Den 29.08.2008 skrev jeg under på en lejekontrakt vedr. et lejemål i Århus med begyndelse fra den 15.01.2009.
      Under øvrige bestemmelser står der skrevet at lejemålet er under ombygning, og forventes indflytningsklart den 15.01.2009. Lejer er forpligtet til om nødvendigt at acceptere, at lejemålets begyndelse udskydes, hvis arbejderne forsinkes, ligesom lejer skal give håndværkerne adgang til at foretage eventuelle mindre mangels udbedringer i lejemålet.

      Den 15.12.2008 fik vi besked fra ejendomsselskabet, at lejligheden ikke blev klar til indflytning den 15.01.2009, men håndværkerne havde lovet at den skulle blive klar, så vi kunne flytte ind senest den 20.01.2009. Indtil lejligheden blev klar kunne de alternativt tilbyde os en anden lejlighed midlertidigt, så vi i hvert fald ikke ville blive husvilde.

      Den 09.01.2009 – 11 dage før vi regner med at skulle flytte ind, får vi igen besked fra ejendomsselskabet om at indflytningsdatoen er rykket yderligere en måned til den 20.02.2009. Indtil da kan de tilbyde os en anden (større) lejlighed i ejendommen fra den 01.02.2009 til samme husleje som i vores lejekontrakt eller de vi kan tilbyde os en lejlighed ca. 1000 kr. dyrere i en anden ejendom fra den 16.01.2008 eller 19.01.2008.

      Har vi nogen som helst rettigheder til at kræve nogen form for økonomisk kompensation for besværet alt dette medfører os. Vi får både ekstra udgifter for at have vores møbler stående længere tid i et opbevaringsrum, og hvis vi benytter os af tilbuddet om en af de midlertidige lejligheder indtil vores lejlighed står klar, får vi også ekstra udgifter og besvær med to gange flytninger.

      Med hvor kort varsel og hvor længe kan ejendomsselskabet i det hele taget tilade sig at udsætte indflytningsdatoen. Kan de udsætte den helt til sommerferien, hvis de ville. Selvom der er en klausul i lejekontrakten, må der være grænser.

    • #8606
      Anonym
      Gæst

      Som du har beskrevet sagen vil jeg mene, at I har ret til at ophæve lejeaftalen og kræve det indbetalte depositum retur. Formentlig har I også ret til erstatning for de dokumenterede merudgifter, som I pådrager jer på grund af forsinkelsen.
      Henvend jer til Randers Lejerforening og få råd og bistand.

      Randers Lejerforening:
      Østervold 2, 3.sal
      8900 Randers
      Tlf: 86 42 91 14; fax: 86 41 65 22
      Åbent: ti og to 18.30-21

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.