Udlejer tilbageholder indskud

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Udlejer tilbageholder indskud

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #8470
      Anonym
      Gæst

      Jeg flyttede for lidt over halvandet år siden fra en lejlighed hos en privat udlejer, som jeg af forskellige grunde ikke var så glad for at bo til leje hos. Da jeg et stykke tid efter fraflytningen stadig ikke havde fået mit depositum og et resterende tilgodehavende fra forbrug ført tilbage til min konto, skrev jeg til dem og bad om at få det tilbage. Det fik jeg dog ikke, men i stedet gik der endnu et stykke tid, inden jeg så fik et brev tilsendt fra dem med en afregning, hvor de ville trække mig bl.a. for modernisering af lejligheden og flere ting, som jeg bestemt ikke mente burde stå for min regning. Sammenlagt et beløb, der dækkede mit depositum samt det jeg havde til gode fra forbrugsafregningen – plus en lille smule mere, som jeg blev bedt om at sætte ind på deres konto. Derfor kontaktede jeg min lejerforening for at høre, hvad jeg kunne gøre. Til min glæde kunne de fortælle mig, at sagen var meget enkel, idet udlejer slet ikke kunne gøre krav på noget, da jeg ikke havde fået en fraflytningsrapport inden for 14 dage. Der var gået næsten to måneder siden fraflytningen, og min lejerforening skrev derfor til min udlejer og bad dem om at tilbagebetale depositum samt det overskydende fra forbrugsafregningen.
      Der blev stadig ikke ført nogen penge tilbage på min konto, og sagen har nu trukket ud i halvandet år, hvor min lejerforening efterhånden har sendt 8-10 breve til udlejer og dennes advokat. Udlejers advokat lader til at spille helt uvidende om Lejeloven, og min lejerforening har igen og igen måtte forsøge at forklare advokaten, at jeg har krav på at få mit tilgodehavende tilbage. Det har så endelig medført, at advokaten har givet afkald på kravet om det beløb jeg efter deres afregning skulle skylde dem udover det allerede tilbageholdte. Men de har stadig ingen intentioner om at tilbagebetale mig mit depositum.

      Taktikken fra advokaten lader blot til at være at forsøge at trække sagen i langdrag. Efter min lejerforenings seneste brev har advokaten helt undladt at svare. Lejerforeningen er nu opgivende, og de siger, at der slet ikke er mere vi kan gøre. De siger, at det er advokatens pligt at svare, og når han ikke gør det, så kan vi ellers ikke foretage os yderligere. De siger, at det kun er udlejer, der kan tage denne sag op i Huslejenævnet – men det har de jo ikke nogen grund til. De siger, at min eneste tilbageværende mulighed er, at jeg sætter en advokat på sagen for min egen regning.

      Jeg vil derfor høre jeres mening. Jeg kunne forestille mig, at sagsomkostningerne hurtigt vil kunne komme til at dække hele mit tilgodehavende hos udlejeren, hvis jeg skal til at hyre en advokat og gå i retten med det. Kan det virkelig passe, at en udlejer kan slippe for at tilbagebetale depositum blot ved at ignorere lejer og lejerforening? Jeg håber på et godt råd fra jer og måske et forslag til, hvad jeg kan foretage mig.

    • #8471
      Anonym
      Gæst

      Af din beskrivelse lyder det ikke til, at sagen har været i huslejenævnet. Det bør i givet fald prøves først.
      Derefter er det boligretten der er svaret, og hvis sagen er så klar som det virker på din fremstilling (14 dages fristen slet ikke overholdt), så vil det jo være udlejer der skal dække begge parters sagsomkostninger når han taber sagen.
      Prøv at vise din nuv. lejerforening dette svar, eller prøv evt. at kontakte den nærmeste DL-lejerforening i stedet: http://www.dklf.dk/DL/LFindex.htm

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.