Manglende varmeregnskab

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #19440
      Martin Wegeberg
      Keymaster

      Kære brevkasse!

      Jeg står og skal fraflytte et accessorisk enkeltværelse, som jeg har beboet i 25 måneder ved fraflytning. Det er først nu gået op for mig, at jeg aldrig har modtaget varmeregnskab for det første år, og jeg tvivler på, at jeg modtager et ved fraflytning, medmindre jeg selv beder om det.

      Min udlejer har ærlig talt ikke styr på særlig meget og der er stor risiko for, at jeg aldrig får et regnskab at se (og slet ikke korrekt udfærdiget). I det tilfælde, vil jeg så kunne kræve min aconto-betaling tilbage for de to år?

      Er det desuden korrekt forstået, at det nye regnskab bør falde i slutningen af maj?

      På lejeloven.dk står der, at et regnskab skal forfalde senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Kan det passe, at jeg skal vente så længe, når jeg er fraflyttet?

    • #19454

      Tak for dit spørgsmål.

      Jeg beklager det har taget så lang tid at svare.

      Såfremt du aldrig modtager et forbrugsregnsskab, vil du kunne kræve dine acontobeløb tilbagebetalt. Når der ikke fremsendes et forbrugsregnskab, betragtes acontobetalingerne som et fast månedligt beløb opkrævet ved siden af lejen, som loven ikke tillader.

      Det er korrekt at du skal modtage forbrugsregnskabet senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Regnskabsåret variere dog fra kommune til kommune, og fra værk til værk, men følger mange steder kalenderåret. Du vil kunne finde regnskabsåret på dit forsyningsværks hjemmeside.

      Venlig hilsen
      Martin G. Laursen
      Sagsbehandler

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.