Istandsættelse ved fraflytning

[Martin Larsen]

Kære Jabob,

Min familie og jeg er netop flyttet fra en privat lejelejlighed hvor vi har boet i knap 6 år. Udlejer gør nu krav på yderligere istandsættelse af en køkkenlåge og enden af en ‘kogeø’ som på et tidspunkt er blevet ridset af vores barns dukkevogn (der vil blive tale om en omlakering; sort højglans).

Der opstår nu en tvist da vores udgangspunkt er at der er tale om almindelig slitage som vi ikke kan stilles til ansvar for – mens udlejer mener det modsatte. Hvad er din vurdering? Hvordan står vi i denne sag – også i lyset af nedenstående?

Uddybende kan jeg fortælle at vores udlejer har været meget sjusket i forhold til procedurer omkring udlejning. Kontrakten (indgået i 2010) siger godt nok at lejligheden skal afleveres nyistandsat, og vi er gået med til at dette – foruden maling af vægge,lofter, lister og dørkarme – også skulle inkludere en fuld slibning og lakering af samtlige gulve (ca. 125m2). Vi har således endt med at bruge det fulde depositum på istandsættelse, som hvad angår gulvslibningen ikke findes acceptabel hvad angår behov og resultat af det udførte arbejde – som udlejer hyrede en prof til og som vi betalte via depositum.

Desuden: selvom kontraken fastslår at der skulle udarbejdes indflytnings- og udflytningsrapport er det aldrig sket. På den måde er mange forhold omkring lejemålet ved fraflytning uklare og dårligt dokumenterede.

Bemærk at der er sket et uformelt ‘fraflytningssyn’ med udlejer da vi afleverede nøglerne. Her tog udlejer hurtig runde i lejligheden og konstaterede at det så fint ud. Den eneste kommetar var vedrørende en dør (laktert, højglans), som kannævnte havde småskrammer, men uden at sætte nogle krav om istandsætelse fra vores side. I den aktuelle tvist er der altså tale om at han reagerer på lignende form for slitage, hvilket åbenlyst skyldes at de nye lejere er meget mere ‘krævende’ hvad angår påpegelse af fejl og mangler i lejligheden.

Venlig hilsen
Martin

PS: I en anden boldgade kan det nævnes at vi har betalt a’conto varme, men at udlejer aldrig har afleveret et årligt varmeregnskab – selvom vi løbende har bedt om det (han har blot, via sin regnskabsdame som også administrerer udlejers erhvervsejendom i underetagen, at vi enten skulle have lidt penge tilbage eller skylte en smule). Dette er blot for at understrege endnu en uregelmæssighed ift lejemålet.

[Jakob Lindberg]

Dit spørgsmål er for omfattende til at jeg kan nå at komme rundt omkring alle detaljer.

Hvad angår ridserne i kogeøen, så skal dette afklares konkret ved at sagen indbringes for huslejenævnet, som så besigtiger lejemålet inden istandsættelsen. Derefter vil nævnet beslutte, om I eller udlejeren skal dække omkostningen til denne istandsættelse.

Hvis lejemålet er blevet istandsat, så har udlejeren et problem, da det er ham der skal bevise at der er tale om misligholdelse.

Varmeregnskabet
Der er landsrets praksis for, at en lejer skal have tilbagebetalt alle betalte acontobeløb i lejeperioden, hvis udlejer slet ikke har aflagt varmeregnskab. Dog kun inden for de sidste 3 år, da tidligere perioder er forældede.
Når varmeregnskabsåret for 2015/16 er udløbet har udlejer 4 måneder til at aflægge varmeregnskab. Afvent dette og klag derefter til Huslejenævnet over at I aldrig har fået noget varmeregnskab. Varmeregnskabsåret kan I finde i lejekontrakten. Hvis det ikke stå i lejekontrakten, gælder bestemmelsen i lejelovens § 39. Se nedenfor

Meld jer ind i en lejerforening og få bistand.

Med venlig hilsen,
Jakob Lindberg

Uddrag af lejeloven

§ 39. Medmindre andet er aftalt, begynder regnskabsåret for de i § 37, stk. 1, nr. 1 og 2, anførte regnskaber den 1. juni, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Udlejeren kan med 6 ugers varsel bestemme, at regnskabet fremover skal begynde på en anden dato, jf. dog stk. 3 og 4. Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må højst være 18 måneder.
Stk. 3. For ejendomme, hvor leverancen af varme sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg eller et naturgasanlæg, og for ejendomme, hvor leverancen af køling sker fra et kollektivt kølingsforsyningsanlæg, skal forbrugsregnskabet følge forsyningsanlæggets regnskabsår eller aflæsningsperiode.
Stk. 4. For ejendomme, hvor leverancen af vand sker fra en kommune eller et vandværk, skal regnskabsåret fastsættes således, at det svarer til det, som udlejeren afregner efter med kommunen eller vandværket. Udlejeren kan dog beslutte, at vandregnskabsåret skal følge varmeregnskabsåret, jf. stk. 1 og 3.

[Forfatter]

Indlæg