Hadegruppe på Facebook – En bombe under beboerdemokratiet

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Hadegruppe på Facebook – En bombe under beboerdemokratiet

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #18080
      Karsten Krabbe
      Gæst

      Jeg er så uheldig at bo et sted, hvor afdelingsbestyrelsen i stadig stigende grad tiltager sig mere og magt og ikke viger tilbage for at kritisere både navngivne og unavngivne beboere, der fx tillader sig at stille forslag til afdelingsmødet.

      Sidste år oprettede formanden og næstformanden en gruppe på Facebook, som navnemæssigt antyder, at det er en officiel gruppe for bebyggelsen.

      Desværre er det ikke tilfældet: Personer som kritiserer afdelingsbestyrelsen bliver udelukket!

      Derefter kan beboere i bebyggelsen læse, hvordan andre beboere hænges ud og beskyldes for at være løgnere mm.

      Det nytter ikke at klage til boligselskabet. For de svarer heller ikke!

      Tværtimod sidder boligselskabets kommunikationschef og den digitale redaktør nu begge i gruppen, og en person som for et halvt år siden blev valgt som suppleant til afdelingsbestyrelsen er netop udnævnt til administrator for denne hadegruppe på Facebook!

      Skal man som beboer i en almen bolig »bare« ascceptere dybt krænkende udtalelser? Eller skal man rejse injurie-sager mod de beboere der sidder i afdelingsbestyrelsen?

      Efter at have boet mere end 30 år i almene boligselskaber finder jeg det dybt foruroligende!

      Boligselskabet svigter totalt! Hvem tør komme med forslag til afdelingsmøderne, når de bagefter svines til i en lukket gruppe på Facebook?

      Dette boligselskab har på ganske få år (siden 2007) haft held til at trække beboerdemokratiet ned på rendestensniveau!

    • #18091
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hej Karsten

      Det er end trist udvikling. Desværre er det en tendens, der ses oftere og oftere i de almene afdelinger: at beboerne bekriger hinanden og at debatten på afdelingsmøderne domineres af agressive hanbavianer, der fører en sprogbrug, der skræmmer almindelige mennesker væk.

      Og nu føres krigen åbenbart også på Facebook.

      Jeg kan ikke give dig noget konkret råd, men der er mange muligheder:
      – injuriesager, som du selv nævner er een af dem. Men skal man bruge den skal man have en god advokat og helst være sikker på at vinde.
      – åben debat på de sociale medier er en anden.
      Her på denne side er vi også åbne over for artikler om emnet.

      Skriv til mig på koege@dklf.dk, hvis du har en idé til en sådan artikel.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.