Forsvar den omkostningsbestemte husleje! › Forums › Lejerbrevkassen › Forbedringer
- Dette emne er tomt.
-
ForfatterIndlæg
-
-
16. februar 2009 kl. 11:07 #8520AnonymGæst
Hej,
Jeg bor til leje i et småhus med fem lejemål. Hele ejendommen incl. mit lejemål er i meget dårlig stand. Udlejer har nu anmodet huslejenævnet om en forhåndsgodkendelse (de var på besigtigelse i sidste uge), da han nu ønsker at forbedre mit lejemål gennemgribende – resten af ejendommen skal stadigvæk forfalde. Det vil selvfølgelig betyde en husleje, der næsten fordobles fra kr. 567 til kr. 1.000 pr. m2, men mit spørgsmål går på følgende: Når udlejer har fået sin forhåndsgodkendelse, så skal han varsle overfor mig med tre måneders varsel. Jeg skal så for egen regning fraflytte lejemålet mens renoveringen står på. Hvad skal dette varsel fra udlejer indeholde? Skal der være en beskrivelse af projektet, myndighedsgodkendelser, tidsplan, fremtidig husleje osv. eller kan han nøjes med at sende et overslag, og så bede mig flytte? Skal han fortælle, hvornår renoveringen er færdig, og hvornår jeg kan flytte tilbage? Hvad sker der hvis jeg flytter, og han ikke går i gang med projektet?
En i øvrigt god brevkasse.Mvh
Henrik -
19. februar 2009 kl. 13:17 #8521AnonymGæst
Din beskrivelse af situation og projekt tyder på, at der er tale om et så omfattende forbedringsprojekt, at du reelt – efter gældende domspraksis – har RET til at sige nej-tak. Det kan feks. normalt ikke pålægges dig at skulle fraflytte, og et projekt der ændrer lejemålets identitet kan heller ikke pålægges lejer, mod dennes vilje.
For at besvare dine spørgsmål her ud over må man have langt, langt flere oplysninger, mulighed for at læse relevante papirer, og mulighed for at spørge ind til situationens detaljer.En sådan udredning bistår de lokale lejerforeninger meget gerne med, men vi kan som nævnt ikke påtage os at gå ind i det på brevkassevilkår.
Du/I vil endvidere af en lokal lejerforening kunne få konkret assistance med hensyn til korrespondancen overfor huslejenævnet, og til overvejelse af om denne sag måske skulle prøves ved boligretten.
Umiddelbart tror jeg faktisk, at du har en “god sag”, og henviser dig derfor til at søge assistance i en lokal lejerforening: http://www.dklf.dk/DL/LFindex.htm.
-
-
ForfatterIndlæg
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.