Defekt lås til badeværelse

Startside Forums Lejerbrevkassen Defekt lås til badeværelse

  • Oprettet af
    Emne
  • #19467
    Herligheden
    Deltager

    Kære brevkasse

    Vi bor til leje i en gammel Københavnerlejlighed.
    Her gik låsen til badeværelset i baglås, hvor selve låseelementet knækkede i låst tilstand – så vi kontaktede låsesmed, som borede den op. Han konstaterede at låsen var defekt, og mente at udlejer skulle dække det.

    Udlejer påpeger derimod paragraf 20 i lejeloven:
    “Det er lejeren, der står for vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse og nøgler”.

    Er det korrekt at vi, som lejere, som følge af lejelovens paragraf 20,
    selv skal stå for åbning og installation af ny lås, eller gælder der andre forbehold, når låsen er pludseligt defekt (især med så høj en alder)?

    Lejlighedstype og kommune
    Alment byggeri
    København
Viser 0 svartråde
  • Forfatter
    Svar
    • #19483
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hej Herligheden
      Desværre er det korrekt, at vedligeholdelse og fornyelse af låse og nøgler påhviler lejerne. Lejelovens § 20 gælder kun for privat udlejningsbyggeri. I almenlejeloven står den tilsvarende bestemmelse i § 24:

      Stk. 3. Lejeren skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af låse og nøgler, medmindre det aftales, at udlejer overtager forpligtelsen.

      Måske står der i jeres vedligeholdelsesreglement, at pligten er overgået til udlejer.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 0 svartråde

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.