Boligforening genudlejer ikke min lejlighed

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Boligforening genudlejer ikke min lejlighed

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #18266
      Lone Hartmann
      Gæst

      Jeg bor til leje i ABOdense boligforening med 3 mdr’s opsigelse og B-ordning. Fra samme boligforening, overtager jeg en lejlighed pr. 01.09.16, kontrakten er underskrevet. I uge 26, den 30.06.16 opsiger jeg min nuværende lejlighed. Samme dag, sender boligforeningen tilbud ud til 15 personer på ventelisten med svarfrist 07.07.16.
      Der henvender 5 personer sig, hvoraf 4 takker ja til lejligheden. Der tilsendes en lejekontrakt til “nr. 1” på ventelisten, som skal returneres senest 14.07.16, men de underskriver ikke. Boligforeningen, kontakter dem, men ingen svarer, ifl. boligforeningen.
      Boligforeningen, kontakter IKKE den næste på ventelisten 14.07.16, omend der står i brevet med lejekontrakten: I modsat fald vil lejemålet blive tilbudt til anden side.
      Heller ikke 15.07.16 eller i uge 30, kontakter de en ny lejer fra ventelisten. På deres hjemmeside på ventelisten, er det bindende, hvis man svar JA.
      1) Omgås de ikke reglerne, når 2-3 andre lejere på ventelisten har svaret JA til lejligheden, har de så ikke pligt til at sende dem et skriftligt tilbudsbrev på lejligheden eller i hvert fald til nr. 2?
      Den 21.07.16 mødte jeg nr. 2 til lejligheden. Han var ærgerlig over ikke at have fået lejligheden.
      (Kontoret holdt lukket i uge 29)
      Først den 03.08.16 ringede boligforeningen til “Nr. 2” på ventelisten, men han svarer ikke, ifl. boligforeningen (de har ikke skrevet til ham).
      Boligforeningen sendte derfor nye tilbudsbreve ud, samme dag, 03.08.16 og oplyser mig, at han er nu er nr. 1 til lejligheden.
      Boligforeningen har ikke orienteret mig om ovenstående og jeg tror derfor, at lejligheden er udlejet og planlægger min fraflytning herefter.
      Med stor undren, konstaterer jeg, 03.08.16, at lejligheden forsat ikke er lejet ud, da flere personer ringer til mig og ønsker at se lejligheden.
      Jeg kontakter boligforeningen, som meddeler mig, at jeg kan ringe igen i sidst i uge 33, mhp. hvorvidt lejligheden er udlejet.
      Det lyder som utopi – en behandlingstid på 6-7 uger i en boligforening i Odense, som ikke har ret mange opsigelser inde, oplyst af dem selv, når man spørger dem.
      2) Når andre lejere har haft sagt JA til en lejlighed, har boligforeningen så ikke pligt til at tilbyde den til de lejere på ventelisten, som nu en gang har sagt JA? Der står ellers på deres hjemmeside, at et JA er bindende? (det kører måske ikke begge veje).
      De sætter mig nu i en temmelig vanskelig situation, da boligforeningen har skrevet i tilbudsbrevet pr. 03.08.16, at lejligheden kan overtages fra 01.09.16 eller 15.09.16. Hvilket for mig, lyder urealistisk, da en ny lejekontrakt skal underskrives senest 17.08.16 og de fleste har en lejlighed, som de skal opsige, fraflytte m.v.
      3) For mig at se, ser det ud til at de helt bevidst har trukket det i langdrag, så jeg får dobbelt husleje i september måned, som jo skal betales af mig – til boligforeningen. Kan der være noget om det?
      Har jeg mulighed for at klage over, at boligforeningen IKKE har sendt et tilbudsbrev til lejerne på ventelisten, som svarede JA? (jeg kender ikke deres procedure/arbejdsgang)
      4) Eller bør jeg acceptere ovenstående, hvis det kan ende ud i påstand mod påstand?
      5) Kan jeg overhovedet opnå noget – og hvem skal jeg kontakte, hvis der er en sag at “vinde” og er det sandsynligt?
      LLO tager sig ikke af sådan en sag. Jeg har talt med dem.

    • #18273
      Jakob Lindberg
      Moderator

      En udlejer har tabsbegrænsningspligt over for en lejer. I dette tilfælde betyder det, at udlejeren skal søge at genudleje lejligheden så hurtigt som muligt for at begrænse dit tab af husleje i opsigelsesperioden.
      Hvis din udlejer kunne have genudlejet lejligheden, men ikke gør det skal udlejeren selv betale tabet.
      En sådan sag skal afgøres af boligretten. Meld dig ind i en lejerforening, og få råd herom. Vi har desværre ikke nogen lokalforening i Odense, men der findes en uafhængig lejerforening – Lejerforening Fyn – i Skibhusgade, som måske vil hjælpe dig med rådgivning.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.