Binder fejl i lejekontrakt?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Binder fejl i lejekontrakt?

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #19708
      LejerHanne
      Deltager

      Boligselskab har – da der ikke var ansøgere med tilknytning til lejemål i bebyggelsen – udlejet supplementsrum på selvstændig lejekontrakt, og med løfte om opskrivning på intern venteliste efter 2 år. Lejer har betalt internt opskrivningsgebyr i flere år. Udlejer fjerner – uden at orientere lejer – lejer fra den interne venteliste, og hævder derefter, at det er en fejl i lejekontrakten, at værelset står som selvstændigt lejemål – lejer kan ikke stå på intern venteliste alligevel, fordi der ikke er “eget køkken”. Der er minikøkken i gang og køkkenbordplade med selvstændig køkkenvask på badeværelse.

      Kan udlejer uden videre løbe fra løfte og lejekontrakt med selvstændigt lejemål? De er trods alt en alvorlig sag for lejer pludseligt at være sat år tilbage ift. venteliste (er blevet boende i lejemålet i flere år netop for at beholde plads på interne venteliste).

    • #19745
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Ja en lejekontrakt er bindende for boligselskabet. Der er mange eksempler på, at boligselskaber har tabt sager vedrørende fejl i lejekontrakten, f.eks. hvis boligselskabet har glem at skrive et lejetillæg ind i kontrakten, hvorved lejeren har betalt for lidt i leje. Her er boligselskabet bundet af den leje, der står i kontrakten, også selv om de kan dokumentere, at den korrekte leje er højere.

      I din sag er der ikke tale om et konkret beløb, og det er derfor svært for dig at dokumentere et økonomisk tab. En sådan sag skal føres i boligretten af en lejeretskyndig advokat. Start med at få råd i en lejerforening. De kan hjælpe dig med at finde frem til den rette.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.