Ang. urafstemning?

Tagget: 

Viser 2 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #18659
      alwagner
      Deltager

      Jeg bor til leje i Vildtbanegård 1 i Ishøj.
      Vi har haft en del diskussion vedr. vores fællesantenne.
      Det endte så med et ekstraordinært beboermøde hvor dette skete:
      ” Udmeldelse af Ishøj Fællesantenne: Forslaget blev ved håndsoprækning forkastet, derefter blev der bedt om skriftlig afstemning. Forslaget forkastet med 60 stemmer for nej til udmeldelse, 47 stemmer for udmeldelse og 2 blanke stemmer. Herefter blev der bedt om urafstemning. Ejendomskontoret udfærdiger og uddeler snarrest stemmesedler samt nærmere oplysninger for afstemningen”.
      Det var bestyrelsen der ville ha’ en urafstemning, efter det viste sig at vi ikke ønskede at blive udmeldt.

      Stemmesedler skulle afleveres personligt på boligkontoret i åbningstiden.
      Jeg har talt med flere der ikke kunne aflevere deres stemmer gr. arb. osv.
      Jeg selv havde også svært ved at finde en åbning i mine arbejdstider for at få mulighed for at stemme.

      Der er 600 lejemål = 1200 stemmer fordi hvert lejemål har 2 stemmer.
      Der blev afgivet 154 stemmer imod at vi forbliver i fællesantennen , 127 for at forblive i antenneforeningen og 1 blank.

      Er denne afstemning virkelig lovlig/bindende?

      Mvh
      Anne Lise Wagner

    • #18669
      Gearlos2
      Deltager

      Man kan godt stemme pr. håndsoprækning for at f.eks. “lodde” stemningen. Men hvis “hånd” stemmerne tælles (korrekt) op, så behøver man ikke at stemme pr. seddel, da “hænder” også er en gyldig afstemning. Husk blot at tælle både ja og nej “hænder” op – det er ikke nok at kun tælle ja-hænder og så trække tallet fra de fremmødte for at “beregne” nej-hænder.

      Man kan godt bede om en urafstemning, men så det er “normalt”, at man KUN stemmer om, at der skal ske en urafstemning blandt alle lejerene dvs. man skal altså IKKE først stemme på mødet og så bagefter stemme om at gå videre med en urafstemning – altså – enten stemmer man normalt – eller også stemmer man om at gå til ur-afstemning.

      Bestyrelsen kan *ikke* hvis de er utilfredse med en afstemning, egenhændigt beslutte at der skal ske en efterfølgende urafstemning. Som nævnt ovenfor, skal en urafstemning vedtages af beboerne. Dette fremgår også tydeligt i vedtægterne, at lejerne kan “vælge” at lade et forslag gå ud til alle afdelingens lejere.

      Endelig skal lejere have adgang til at aflevere deres brevstemme uafhængigt af ejendomskontorets åbningstid. Mange kontorer har en ugentlig åbningstid efter arbejdstid. Hvis jeres afdeling ikke har dette, har man effektivt udelukket “arbejdende” lejere fra a stemm lovligt. Vorherrebevares – Den afholdte urafstemning er komplet illegal på 2 graverende punkter.

      Du bør henvende dig til bestyrelsen og meddele dem at deres “afstemning” er komplet ulovlig og hvis de desværre ikke vil rette sig efter det, bør du klage til din kommunes beboerklagenævn, eller alt. det kommunale til- syn med almene boliger.

      ps: der står også i vedtægterne, at et forslag der er besluttet på et ord. afd. møde, ikke kan tages op igen før næste afd. møde. Det for at hindre, at nogle skulle være så emsige at afholde gentagne afstemninger i et køre.

    • #18670
      Gearlos2
      Deltager

      Korrektion til svar af 27 juli 2017, kl 17:02

      Du skal naturlivis før henvende dig til administrator (boligselskabet) og forklare, at de ikke overholder reglerne og at den pågældende afstemninger er illegale, sådan at de har en mulighed for selv at annullere det.

      PS: Jeg forbeholder mht. svar, at det er ud fra informationer som du har fremlagt.

Viser 2 svartråde

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.