Ændring af fællesfunktion

Startside Forums Lejerbrevkassen Ændring af fællesfunktion

Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  Jakob Lindberg 7 måneder, 1 uge siden.

  • Oprettet af
    Emne
  • #19116

    JPH
    Deltager

    Vi har i mere ned 50 år haft fri benyttelse af et vaskehus i bebyggelsen. Nu ønsker administrationen at indføre betalingsvaskeri mod en mindre nedsættelse af huslejen (indtægterne fra vaskehuset skal gå tilbage til lejerne i form af en gennemsnitlig nedsættelse af huslejen).

    I vores huslejekontrakt (normalkontrakt) § 7 Fællesindretninger står der følgende:

    1. Selskabet kan beslutte, at et fællesrum eller anden fællesindretning fremtidig skal anvendes til andet formål.
    2. Beslutningen skal forelægges på et beboermøde og kan ikke sættes i kraft, såfremt 1/4 eller flere af afdelings lejere ved afstemning på mødet udtaler sig imod beslutningen.

    I den forbindelse vil jeg spørge om en sådan ændring af vaskerifunktionen er omfattet af bestemmelserne i normalkontraktens § 7 ?

    Skal punkt 2 forstås således, at beslutningen ikke kan træde i kraft hvis mere end 1/4 af de fremmødte stemmer imod eller skal det være mere end 1/4 af samtlige lejemål uagtet at de ikke deltager i beboermødet ?

    Lejlighedstype og kommune
    Alment byggeri
    Ballerup
  • Forfatter
    Svar
  • #19151

    JPH
    Deltager

    Er der ingen som kan hjælpe med afklaring af dette spørgsmål ?

  • #19176

    Jakob Lindberg
    Moderator

    Hej JPH.

    Først vil jeg undskylde den lange svartid.

    Bestemmelsen I din kontrakt er en udvidelse af den mindretalsbeskyttelse, der følger af almenboligloven. som kun omfatter forslag, der medfører huslejeforhøjelse.
    Se uddrag af Almenboligloven, nederst.

    Den skal fortolkes efter sin ordlyd. Det må derfor være “1/4 eller flere af afdelings lejere” der skal stemme imod forslaget for at blokere for ændringen.

    Jeg vil foreslå dig at melde dig ind i Roskilde Lejerforening som er den nærmeste lejeforening, og få nogen til at læse kontrakten i sin helhed.

    Du kan finde kontaktoplysninger i menuen “Lejerforeninger”

    Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

    Uddrag af Almenboligloven, § 37, Stk. 3.:
    “Medfører et arbejde eller en aktivitet lejeforhøjelse, der overstiger 15 pct. af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere, når krav herom fremsættes af det i vedtægterne fastsatte nødvendige antal stemmeberettigede deltagere på afdelingsmødet. Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af de fremmødte stemmeberettigede deltagere.

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.