Forsvar den omkostningsbestemte husleje! › Forums › Lejerbrevkassen › Varme a’conto
- Dette emne er tomt.
-
ForfatterIndlæg
-
-
14. maj 2011 kl. 15:03 #10277
Ulla 1858
MedlemMin udlejer har forhøjet mit a’conto varmebidrag med et beløb, der vil gøre mit årlige varmebidrag større end det beløb, jeg skulle betale for den netop overståede varmesæson.
Det finder jeg ikke rimeligt, da vi har haft en usædvanlig lang og kold vinter i denne sæson.
Er der en praksis for beregning af a’conto bidrag?
Jeg forstiller mig f.eks. et gennemsnit af betalingen for for de seneste 3 varmesæsoner.
Mvh
-
21. maj 2011 kl. 2:58 #10278
Jakob Lindberg
ModeratorDer findes ikke nogen fast praksis. Dit forslag er fornuftigt, men du skal tage højde for prisstigninger.
Du kan indbringe spørgsmålet for Huslejenævnet i din kommune. Meld dig ind i en lejeforening og få råd.
Bestemmelsen om acontobidrag i lejeloven er citeret nedenfor.
Med venlig hilsen, Jakob Lindberg
§ 38. Udlejeren kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal betale a conto-bidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til opvarmning og forsyning med varmt vand, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse af løbende a conto-bidrag.
Stk. 2. Bidragene betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.
Stk. 3. De samlede bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive pålignet for varmeregnskabsperioden.
-
-
ForfatterIndlæg
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.