Forsvar den omkostningsbestemte husleje! › Forums › Lejerbrevkassen › Trappestigning
- Dette emne er tomt.
-
ForfatterIndlæg
-
-
8. december 2010 kl. 12:35 #9961
Kaj E. Nielsen
MedlemVi bor i en ejendom fra 1932 – der kan man normalt ikke bruge trappestigning – men det er åbenbart lovligt hvis den er tidsbegræset og vores udløber næste år efter at have varet i 10 år. Kan udlejer så forlange at få en ny tidsbegrænset trappelejefor- højelse på 2 eller 3% pr. år i 10 år mere ??
MVH
Kaj Nielsen -
10. december 2010 kl. 21:18 #9962
Jakob Lindberg
ModeratorDer er ikke nogen sammenhæng mellem trappelejestigning og tidsbegrænsning af lejemål.
Det er gyldigt, at aftale trappelejestigning i en ejendom i en reguleret kommune, hvis udgangslejen er mindre end den lovlige omkostningsbestemte husleje. I bør få undersøgt om jeres husleje er mindre eller større end den omkostningsbestemte husleje. I en ejendom fra 1932 kommer lejen sjældent over 600 kr pr. m2 om året.
I kan få omstødt tidsbegrænsningen af jeres lejemål, hvis tidsbegrænsningen ikke er tilstrækkeligt begrundet i udlejers personlige forhold, f.eks. at udlejer planlægger at flytte ind i lejligheden efter et udlandsophold eller lign. Din beskrivelse tyder ikke på, at der foreligger en sådan gyldig grund.
I bør konsultere en lejeretskyndig advokat, hvis I ønsker at få omstødt tidsbegrænsningen. En sådan sag skal anlægges ved Boligretten.
Start med at gå til en lejerforening. De kan henvise til advokat.
Med venlig hilsen
Jakob Lindberg
-
-
ForfatterIndlæg
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.