Smidt ud af roommates.

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #19604
      Hjemløse
      Deltager

      Hej

      Jeg står i sitationen, at mine 2 roommates har valgt at smide mig ud af vores lejlighed pga. et mindre skænderi. Det hele skete lige pludseligt og jeg forlod lejligheden om natten. Herefter begynder de at skrive til mig, at jeg skal have hentet mine ting dagen efter før kl. 16 ellers ryger det til storskrald… Udover dette, står en af dem på lejekontrakten, og de begynder at true med at jeg ikke vil få mit depositum tilbage hvis jeg ikke henter det hurtigt. De siger også at de vil trække min husleje (fra 1. til 10. januar) fra, men jeg er ret sikker på at huslejen betales forud, og ikke bagud. Så bør jeg ikke får 2/3 dele af min allerede betalte husleje tilbage, når jeg ikke har fået mulighed for at bo en måned ud? Jeg mener jeg læste, at selvom man ikke står på lejekontrakten, har man krav på at have 1 månedsopsigelse eller hvordan?
      Jeg synes det er en mega træls situationen, og jeg kan ikke engang hente mine ting uden jeg skal snakke med dem, fordi at de natten over, valgte at få deaktiveret min nøgle.

    • #19625
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hej Hjemløse
      Dine bofæller har helt klart begået en ulovlighed ved at smide dig ud af lejligheden. Du kan forsøge at melde dem til politiet for ulovlig tvang, men sandsynligvis vil politiet ikke hjælpe dig.
      Desværre kan du ikke klage til boligselskabet over sagen, for boligselskabet har kun et retsforhold over for den person, der står på lejekontrakten.
      Du skal selvfølgelig have 2/3 af lejen for januar retur, og hvis de smider dine ting ud, skal du også have erstatning. Hvis du ikke får det, kan du anlægge en retssag (småsag) mod dine tidligere bofæller.
      Meld dig ind i Randers Lejerforening og få bistand (Se under LEJERFORENINGER ovenfor). En anden rådgivningsmulighed er Aarhus Retshjælp, som du kan finde over Google.
      Med venlig hilsen
      Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.