Forsvar den omkostningsbestemte husleje! › Forums › Lejerbrevkassen › Omkostningsbestemt huslejestigning
- Dette emne er tomt.
-
ForfatterIndlæg
-
-
31. oktober 2011 kl. 8:19 #10813
Josefine Biker
MedlemJeg har for nyligt modtaget en varsling fra min lejligheds ejendomsadministration om huslejestigning.
Brevet er formuleret på følgende måde:
I henhold til boligreguleringslove §§ 7 og 12 varsles hermed lejeforhøjelse efter reglerne om omkostningsbestemt leje på grundlag af vedlagt budget for ejendommen samt specifikation af beregning af deres budgetleje.
Herefter følger et regnskab over, hvordan den nye årlige leje beregnes.
Og til sidst står der, at man kan rette skriftlig indsigelse mod ovenstående senest 6 uger efter brevets modtagelse. Og at såfremt 1/4 af beboerne, hvis husleje hæves, retter indsigelse, vil sagen blive sendt videre til huslejenævnet.
Det der er mit problem er, at det er 5. gang inden for en periode på halvandet år, at min husleje stiger på denne måde.
Denne gang har jeg tænkt mig at rette indsigelse, men jeg er tvivl, om hvordan jeg skal begrunde min indsigelse, udover at jeg ikke synes det er rimeligt (og heller ikke ved, om det er lovligt), at huslejen er steget så mange gange inden for kort tid.
Tak for svar
Mvh
-
8. november 2011 kl. 14:04 #10814
Jakob Lindberg
ModeratorDu behøver ikke at begrunde din indsigelse. Hvis 1/4 af lejerne gør indsigelse, skal udlejer forelægge sagen for Huslejenævnet.
Hvis færre end 1/4 af lejerne gør indsigelse kan udlejer gennemføre huslejestigningen. Du kan så selv indbringe den for Huslejenævnet med anmodning om at den bliver omstødt og at lejen nedsættes til den korrekte omkostingsbestemte husleje. I dette tilfælde skal du begrunde dit krav.
Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.
Med venlig hilsen, Jakob Lindberg
-
-
ForfatterIndlæg
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.