Maling ved fraflytning.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12356

      Vi står med et lille problem vdr. maling ved fraflytning. Vores udlejer kræver at det skal være en autoriseret maler der skal male vores lejlighed ved fraflytning. Kan udlejer godt stille krav om dette? Lad os nu sige at jeg var maler og kunne male mindst lige så godt som en autoriseret, må jeg så ikke male lejligheden selv og derved spare de penge?

    • #12357
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Der er flere forudstninger for, at en udlejer kan kræve istandsættelse ved “autoriseret” (dvs. professionel, momsregistreret) håndværker:

      1) Lejligheden skal ved indflytningen have været malet ved en “autoriseret” maler. 2) Kravet om “autoriseret” maler skal stå i kontrakten. 3) Kravet i lejekontrakten må ikke være formuleret således, at det er udlejer, der skal bestemme, hvem håndværkeren skal være.

      En lejer har altid ret til selv at male sin lejlighed, mens han bor der. Hvis der efterfølgende kommer en tvist om hvorvidt malerarbejdet er udført professionelt, kan sagen afgøres af det stedlige huslejenævn. Mange huslejenævn ser bort fra kravet i lejekontrakten om autoriseret maler, hvis lejer kan dokumentere, at der er anvendt en god kvalitet maling og at arbejdet er udført i professionel kvalitet.

      Jeg vil råde jer til selv at lade arbejdet udføre ved en professionel maler.

      Meld jeer ind i en lejeforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.