Udgifter vedr. driftomkostninger indvendigt

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Udgifter vedr. driftomkostninger indvendigt

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #18746

      Hej,

      Jeg har et spørgsmål vedr. driftomkostninger af brændeovn og gasfyr.

      I min nye lejekontrakt står der følgende:

      §8 – Vedligeholdelse i lejeperioden.

      Gasfyret er indstillet fra installatørs side. Skal der evt. montør til gasfyret, påhviler udgiften lejer, hvis evt. fejl skyldes ændring af indstilling udført af lejer.
      Lejer afregner/sørger for, at få tjekket gasfyret 1 gang hvert andet år – første gang i november 2019.
      Lejer har vedligeholdelsen i forbindelse med opvarmning herunder brug af brændeovn, skorstensfejer m.v. Afregning af skorstensfejer sker én gang årligt – første gang februar 2019.

      Desuden påkræver de at lejer skal betale afregning/udgifter af renovation.

      Må disse udgifter godt påhvile lejer? At betale skorstensfejer, betale for vedligeholdelse af gasfyr samt renovation?

      Iøvrigt står der i kontrakten at lejer selv sørger for opvarmning.

    • #18751
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Selv om jeg ikke har læst din lejekontrakt, mener jeg at de vilkår, som du har nævnt er ugyldige.
      Vedligholdelse: Der er sket en ændring af lejeloven den 1/7 2015, som gælder i alle regulerede kommuner, herunder Svendborg. Efter denne dato er det ikke gyldigt at aftale, at lejer skal vedligeholde andet udvendigt end haven. Vedligeholdelse af fyr og lign. hører under udvendig vedligeholdelse.
      Renovation: højesteret har afgjort hvilke beløb, en lejer kan tvinges til at betale ved refusion uden for huslejen. Højesteret siger, at dette kun kan ske for de udgiftsarter, hvor der i lejeloven er udtrykkelig hjemmel (tilladelse) til det.
      I lejeloven er der hjemmel til at opkræve, varme, vand og antenneudgifter uden for huslejen, men ikke renovation.
      Det betyder, at du kan kræve det du har betalt i renovation tilbagebetalt.
      Meld dig ind i Lejerforeningen Sydfyn og få bistand til din sag.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.