Hvordan sikre jeg, at de ikke snyder mig?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Hvordan sikre jeg, at de ikke snyder mig?

Tagget: 

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #19328
      Bekymret
      Deltager

      Bor i nybygget rækkehus, flyttede ind 1/12-2018. Dem der byggede dem har nu solgt dem alle og dem der har overtaget har mildest talt et dårligt ry for at “tage ved” ved udflytning. Store og unfair efterretninger. Dette er faktisk en af grundene til at jeg har sagt lejemålet op.

      Jeg har behandlet min hus ordentligt. Og de låger der har fået et par små hak, dem skifter jeg til nye.

      Mit problembarn er malerarbejdet. Stuen har loft i kip og huset er 110 m2, så jeg kan allerede nu se en KÆMPE regning på det. MEN der er en del fejl i malingen og tapetet. Fejl der har været her fra jeg flyttede ind og som jeg har gjort opmærksom på. Disse fejl er på skrift lovet udbedret ved 1 års eftersyn af gamle ejere og de siger de har videregivet disse oplysninger til ny ejer. Der er fejl i maling / tapet i alle rum. Buler.. og ujævnheder.

      Så, hvordan kan jeg sikre mig at jeg ikke kommer til at betale hele gildet ved udflytning? Hvordan kan jeg sikre at de timer jeg får en regning på ikke har indeholdt deres reparationsarbejde. Og hvordan kan de overhovedet skille de to ting ad?

      Spørgsmål til jer:
      Hvad er jeres råd – kan jeg sige/gøre/forlange noget i forbindelse med flyttesyn, så de bliver nødt til at forholde sig ordentligt til dette? Og så jeg er sikker på jeg ikke kommer til at betale for udbedringen af fejl der allerede var der og som de alligevel skulle lave.

      Kan man betale en af jer for at være med til et flyttesyn? Jeg bor i Randers.

    • #19332
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Til Bekymret
      Først vil jeg undskylde, at du først får svar nu.
      Det er klogt, at forsøge at være på forkant med problemerne med en senere fraflytning. Du kan få brug for følgende oplysninger:

      1) Ved lejemål, der er indgået efter 1/7 2015 kan en udlejer ikke tvinge en lejer til at foretage nyistandsættelse af lejemålet ved fraflytning. Hvis der står en sådan klausul i din lejekontrakt, er den ugyldig.
      2) Hvis du i lejekontrakten har påtaget dig den indvendige vedligeholdelse kan udlejer kræve, at din lejlighed bliver holdt løbende venlige.
      3) Når du flytter kan udlejer kræve, at du istandsætter lejemålet med maling, således at lejligheden er i god vedligeholdt stand
      4) Du kan ikke tvinges til at rette op på mangler, der var tilstede ved indflytningen.
      5) Hvis du ved fraflytningen bliver mødt med urimelige krav til istandsættelsen, kan du indbringe sagen for huslejenævnet. I forbindelse med en sådan sag skal udlejer specificere sit krav om istandsættelse, således at du ikke kommer til at betale for de oprindelig mangler

      Jeg vil anbefale dig, at du melder dig ind i Randers Lejerforening og får adgang til rådgivning og sagsbehandling.

      Du kan se foreningens kontaktoplysninger i menubjælken ovenfor ved at klikke på “Lejerforeninger”

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.